Logo

Collie, langhåret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Collie, langhåret

 

Hyrdehunde: Det var Lassie-filmene, der i 1960'erne gjorde racen umådelig populær, dog til skade for deres mentalitet.

 

HØJDE: Hanner 56-61 cm. Tæver 51-56 cm.

VÆGT: 18-20 kg.

FARVER: Zobel, trefarvet eller blue merle med hvide aftegninger. Den hvide farve må dog ikke være dominerende.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Collie Rough.

 

MENTALITET: Den skotske hyrdehund er Storbritanniens klassiske fårehund, som i årenes løb har udviklet sig til en ypperlig selskabshund. Collien er kontaktsøgende, lærevillig og nem at omgås. Den er især venlig og beskyttende over for familiens børn. Den kan have tilbøjelighed til at blive forskrækket for eksempel over høje lyde.

 

BEHOV: Behøver et godt socialt liv med tæt kontakt til familien. Den bør aktiveres og få lov til at møde mange nye udfordringer lige fra hvalp. Legelysten er stor, også når den bliver ældre.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Har brug for en del motion som ung, men tilpasser sig efterhånden helt efter omgivelserne. Sætter livet igennem pris på at løse opgaver. Den er samarbejdsvillig, tager gerne mod anvisninger og holder sig som regel i nærheden af sine mennesker.

 

PELS OG PLEJE: Den store, glansfulde pels fælder mindre, end man umiddelbart skulle forvente, og den er smuk, når den er velplejet. Pelsen kræver dog en omhyggelig børstning og frisering mindst en gang om ugen for ikke at filtre, og man kan roligt sætte en times tid af til arbejdet.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Nogle collier er følsomme og bliver let forskrækkede for høje lyde, glatte gulve eller andre hunde, som opfører sig voldsomt. Socialiser hunden omhyggeligt. Træn blidt med rigelig belønning og uden at presse. Træn øvelser, der skaber tillid.

 

OPRINDELSE: Den langhårede collie kom til Skotland med fårene, og den har været avlet målrettet på udseendet siden midten af 1800-tallet. Dens popularitet eksploderede, da dronning Victoria anskaffede racen omkring 1880. Under de to verdenskrige gjorde adskillige collier god nytte som sanitets- og ordonnanshunde. Det næste store popularitetsboom kom i 1960'erne, da Hollywood begyndte at producere Lassiefilmene. Det betød et tilbageslag for racen mentalt, som først nu er ved at være genoprettet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 4.180 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her