Logo

Labrador retriever

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Labrador retriever

 

Jagthunde apporterende. Der er næsten ikke den opgave, en labrador retriever ikke kan trænes til at løse

 

HØJDE: Hanner 56-57 cm. Tæver 54-56 cm.

VÆGT: 25-34 kg.

FARVER: Ensfarvet sort, gul eller brun.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Labrador Retriever.

 

MENTALITET: Med god grund en af verdens allermest populære allroundhunde. Den er af væsen harmonisk, tålmodig og samarbejdsvillig. Den er særdeles familieorienteret, selskabelig, kontaktsøgende og generelt godmodig over for alt og alle. Den er vagtsom, men frem for alt en jagthund med en fremragende næse og passion for vand.

 

BEHOV: Den har behov for tæt kontakt, en hel del mental beskæftigelse og motion, da den er madglad og har tendens til at blive overvægtig. Den udtrykker bedst glæde, når den samtidig bærer på noget.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Mange labradorer bruges stadig på praktisk jagt, hvor de er specialister i at hente de nedlagte fugle. De går ikke selv på jagt og strejfer ikke omkring på eget initiativ, men holder generelt meget nær kontakt og følger gerne førerens anvisninger.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er meget karakteristisk. Den er kort og tæt uden bølger eller behæng. Den føles temmelig hård og let fedtet. Den beskytter og isolerer godt i al slags vejr, og hunden tager gerne en svømmetur uanset årstiden. Pelsen fælder ret meget og skal børstes ofte og grundigt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Apportering er racens yndlingsopgave og kan med fordel bruges som alternativ til godbidder. Søge/findeopgaver løser den også gerne. Med venlighed og konsekvens er den meget let at opdrage, og den vil med glæde lære alt, hvad man beder den om.

 

OPRINDELSE: Den var fiskernes hund på Newfoundland. Den tog imod korkflyderne på fiskegarnene og svømmede i land med dem, så fiskerne kunne trække fangsten ind. Handelen med saltet fisk bragte racen til havnebyen Poole i Dorset i England. Her opdagede man dens evne til at apportere svømmefugle, og den blev hurtigt værdsat i hele Storbritannien. I dag er den stadig jagthund, men den påtager sig også opgaver som narko-, bombe- og redningshund, som hjælpehund for blinde og handicappede og som elsket familiehund.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.517 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her