Kattens kløer, der er fladere, mere krumme og skarpere end
hundens, er særdeles fuldkomne instrumenter, som dyret bruger både til at gribe
fat med og til forsvar. Desuden kan de bevæges, det vil sige, at katten kan
trække dem ind og vise dem efter behag. Denne evne har affødt kendte udtryk
som: »trække kløerne ind- og »vise kløer«, udtryk, der både bruges i egentlig
og i overført betydning for at udtrykke fordragelighed og aggressivitet.
Anatomisk er kloen den hornede del for enden af tåen. Den
består af et stift hylster (den egentlige klo) der omgiver en marvkanal.
Hornlaget, som får kloen til at vokse dannes ved basis af kloen. Klo-hinden
dækker det tredje led og holder klo-hylsteret på plads. Dirigeret af kraftige
muskler og sener løfter kloen sig i hvile og skjules i en hudfold, der tjener
som hylster for den.
På grund af denne specielle anatomiske opbygning berører
kattens kløer ikke jorden, når dyret bevæger sig, og slides derfor ikke ned på
samme måde som hundens kløer. For at kløerne til stadighed kan bruges efter
deres hensigt, må katten slibe dem mod et hårdt materiale som fx træ eller
kraftig stof. Dette gør den samvittighedsfuldt, hvilket katteejere, som er
tvunget til at have katten indendørs uden mulighed for at slippe den ud i det
fri, må indstille sig på. Dette afhjælpes lettest med et kradsetræ (helst flere
fordelt over flere rum), hvorimod nedklipning ikke løser problemet, da katten
så vil gøre en ekstra indsats for at få kløerne skarpe igen.
Katten kan dog også opereres, og der findes to former for operationer,
som kan gøre kattens kløer uskadelige. Den første består i, under totalbedøvelse
at overskære de sener, der løfter kløerne, da de så er ude hele tiden og slides
ned på samme måde som hundekløer, når dyret bevæger sig. Den anden, som også
foretages under totalbedøvelse, fjerner selve klodelen ved at bortoperere
tredje led på højde med ledforbindelsen; katten har så slet ingen kløer mere.
Begge operationstyper er lemlæstende såvel fysisk som
psykisk, da de forringer kattens evner til at klare sig, og burde evt. kunne
undgås ved fornuftig brug af egnede kradsesteder.
Byld ved roden af en klo.
Kløerne er samlingssted for svampe og mikrober som kan
trives i de hudfolder, der tjener som hylster. Herved kan der opstå infektioner
omkring kloleddet og disse kan naturligvis spredes til andre partier af kroppen
når katten kradser sig, eller til andre levende væsener som ved et uheld kommer
for tæt på en katteklo. Omstrejfende katte er tit udsat for, at et led
forstrækkes, når de hænger fast med en klo i en forhindring. Det sker også, at
de river deres kløer til blods i fortvivlede forsøg på at komme op af et hul
med glatte vægge, som de ved et uheld er faldet ned i.
Holde fast og gribe er netop, hvad kløerne skal bruges til.
Uden klør var flugten aldrig
lykkedes. Europæisk kat højt til vejrs.
Se pote.