Logo

Støvere - mellemstore, ruhårede franske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Støvere - mellemstore, ruhårede franske

 

Jagthunde - drivende og støvere. I egnene ned mod Pyrenæerne bruges griffon bleu de gascogne fortrinsvis til jagt på småvildt. Den arbejder ofte alene.

 

MENTALITET: Med hensyn til racernes mentalitet er der ingen væsentlig forskel på de mellemstore franske støverracer. Forskellene ligger næsten udelukkende i pelsstruktur og farve. I alle situationer er de ruhårede såvel som de korthårede behagelige og omgængelige hunde. De er passionerede, hårdføre og udholdende jægere, mindre egnede kun som selskabshunde. Skal de kunne tilpasse sig livet i en familie, er det en forudsætning, at de tilbydes masser af meningsfyldte opgaver.

 

BEHOV: Deres stærke lyst og fremragende evner til at følge fært efter vildt må til stadighed tilfredsstilles gennem varierede søgeopgaver. Det er samtidig selskabelige racer, som sætter pris på omgang med artsfæller og nær social kontakt med mennesker. Hundenes jagtinstinkt stiller krav til effektiv indhegning og tidlig og konsekvent opdragelse.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Racerne er skabt til jagt på al slags vildt, som de selvstændigt opsporer og driver foran sig. Deres vedholdende gøen fortæller jægeren, i hvilken retning drevet går, så han kan bringe sig på skudhold. De mellemstore støvere arbejder som regel et par stykker sammen, men de kan også arbejde alene ofte på stor afstand, men med nogenlunde kontakt til jægeren.

 

PELS OG PLEJE: Den ruhårede pels har underuld og beskytter godt mod al slags vejr samt mod rifter fra tætte, tornede buske. Den skal jævnligt børstes grundigt igennem, men kræver kun lejlighedsvis en let trimning. De store, ofte foldede ører hænger tæt ind til hovedet og skal holdes fri for hår i øregangen.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Det kræver en tidlig og meget vedholdende træning, hvis man skal gøre sig håb om, at disse hunde kommer tilbage, når der bliver kaldt. Hvis jagtlysten tænder, slår hørelsen fra. Ellers er de lærevillige og imødekommende, blot træningen er venlig, varieret og konsekvent.

 

OPRINDELSE: Typen har været kendt i Frankrig i mindst 800 år. Den har altid været mest udbredt langs Atlanterhavskysten fra Bretagne til Pyrenæerne. De fire racer har alle flere gange været truet af udryddelse. Både Den Franske Revolution i slutningen af l?OO-tallet og de to verdenskrige i forrige århundrede gjorde store indhug i bestandene af jagthunde, men racerne er hver gang blevet genskabt ved en ihærdig og målrettet indsats fra franske entusiaster.

 

Støvere - mellemstore, ruhårede franske

Griffon fauve de bretagne blev allerede i 1300-tallet brugt til jagt på ulve. I dag er det ræv og vildsvin, der er på tapetet.

 

Briquet griffon vendéen

Det er den eneste af racerne, som har beholdt navnet briquet, som ganske enkelt betyder mellemstor. Ordet griffon er den franske betegnelse for den pjuskede og ru pels. Racen er forholdsvis populær i Frankrig, hvor den ofte bliver højt præmieret for sine jagtegenskaber. Den bruges hovedsagelig til jagt på rådyr, men når flere hunde arbejder sammen, klarer de endda et vildsvin.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 49-56 cm. Tæver 47-54 cm. VÆGT: 20-25 kg.

FARVER: Alle nuancer af fawn, hvid med sorte, grå, brunlige eller orange aftegninger eller trefarvet.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Briquet Griffon Vendéen.

 

Griffon bleu de gascogne

Racens oprindelse er ikke helt klar, men den nedstammer formodentlig fra en krydsning mellem den større bleu de gascogne og enten griffon nivernais eller griffon vendéen (måske begge). I egnene ned mod Pyrenæerne bruges den fortrinsvis til småvildt og arbejder også ofte alene. Den er ret fåtallig i hjemlandet og ses meget sjældent uden for Frankrigs grænser.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 50-57 cm. Tæver 48-55 cm.

VÆGT: 20-25 kg.

FARVER: Sort og hvid marmoreret med et blåt skær og med større eller mindre sorte aftegninger.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Griffon Bleu de Gascogne.

 

Griffon fauve de bretagne

Bønderne i Bretagne brugte allerede i 1300-tallet en lignende race som ulvehund. Den er nævnt i 1570 af kong Karl 9. i beskrivelsen" Den kongelige jagt" som en af fire forskellige franske støvere. Omkring år 1885 var den næsten forsvundet, men nu er den langsomt ved at vinde terræn igen. Den bruges fortrinsvis til jagt på ræv og vildsvin. Selvom den er fåtallig i Frankrig, har den vundet indpas i flere lande.

 

FAKTA

HØJDE: 46-58 cm for begge køn.

VÆGT: 20-30 kg.

FARVER: Ensfarvet i alle nuancer fra hvedegylden til dybt rødbrun

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN:Griffon Fauve de Bretagne.

 

Griffon nivernais

Den pjuskede, lidt langstrakte hund kan med god vilje genkendes på hulemalerier fra Stenalderen. Muligvis er den kommet til Centraleuropa med handelsfolk fra Middelhavsområdet. Racen blev allerede i 1300-tallet brugt til jagt på ulve og vildsvin, og den regnes stadig for en af de bedste racer til vildsvinejagt på grund af dens vedholdenhed, mod og frygtløshed. Oftest jager den i grupper på fire til seks hunde.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 53-62 cm. Tæver 51-60 cm.

VÆGT: 23-25 kg.

FARVER: Ulvegrå, blågrå eller vildsvinegrå med blegt tan ahegninger.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Griffon Nivernais.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.401 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her