Jagthunde - drivende og støvere: Jagthunden fra det sydlige
Afrika er mere vagtsom end de fleste racer i denne gruppe
HØJDE: Hanner 63-69 cm. Tæver 61-66 cm.
VÆGT: 32-36 kg.
FARVER: Lyst hvedefarvet til rød eventuelt med lidt hvidt på
brystet og mørkere næseparti og ører.
HJEMLAND: Det sydlige Afrika.
INTERNATIONALT RACENAVN: Rhodesian Ridgeback.
MENTALITET: En selvstændig hund til tider med en stærk
vilje. Den er hengiven over for sin familie, vagtsom og parat til at forsvare,
hvad der er betroet den. Det er ikke en hund, der byder fremmede indenfor med
logrende hale, men den er heller ikke afvisende. Kan være udfordrende i forhold
til andre hunde.
BEHOV: Adræt, men ikke specielt motionskrævende. Men den har
det bedst med også at få lov til at løbe frit. Øvelser, der styrker samarbejdet
og lærer hunden at komme, når der bliver kaldt, skal trænes og belønnes
dagligt.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Bør tidligt vænnes til
fremmede mennesker og hunde. Tilpasser sig gerne familiens aktivitetsniveau og
er en god selskabshund hos mennesker, der forstår at fastlægge lederskabet og
give den social nærhed, kontakt og mentalt stimulerende opgaver.
PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, tæt, glat og glansfuld, og
den kræver kun ubetydeligt arbejde med børste eller et fugtigt vaskeskind.
Racens særpræg er ridgen på ryggen, som dannes, ved at pelsen i et ca. 5 cm
bredt bælte fra skulder til hofte vokser i modsat retning af den øvrige pels.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Jagtlysten er
stærk, og det kræver tidlig og vedholdende træning at lære hunden at komme
tilbage, når den har fået fært af vildt. Spiselige belønninger virker som regel
bedst, mens hårdhed og mange gentagelser har en negativ virkning.
OPRINDELSE: Udviklingen af nutidens race begyndte
formodentlig, da hollandske indvandrere kom til Cape-kolonien i det sydlige
Afrika omkring 1650. Deres medbragte jagt- og vagthunde blandede sig med
indfødte stammers jagthunde, som netop havde den karakteristiske hårkam på
ryggen. Racens oprindelige funktion var oftest i grupper på to eller tre at
spore storvildt (især løver) og med mod og adræthed fastholde dets
opmærksomhed, indtil jægeren nåede frem. I dag er den næsten udelukkende
selskabshund.