Pomeransfugl - Charadrius morinellus
Lidt større end stor præstekrave og mere opret holdning.
Brede, hvide øjenstriber, der mødes i nakken. Hvidt brystbånd, der adskiller
yngledragtens grå bryst og nøddebrune bug. Hunnen mere kontrastrigt farvet end
hannen. Fåtallig trækgæst fra Skandinavien. Forekommer kun regelmæssigt hvert
forår på nogle få lokaliteter i Vest- og Nordjylland. Optræder på sandede marker
og heder. Yngler i fjeld- og tundraområder nordpå, ofte meget tillidsfuldt,
hvilket også er tilfældet på rastepladserne i Jylland. Når fuglene fouragerer,
afsøger de nærmest i kæde marken for spiselige smådyr. Overvintrer i
Nordafrika.
Se billedoversigt