Den tyrkiske kat, der minder meget om angora, blev først
anerkendt i 1969,
Dette er en kat, som er blevet domesticeret for mange
hundrede år siden i Tyrkiet. Den dukkede først op i Europa i '1955, da el par
blev foræret til en engelsk avler i Tyrkiet, som besluttede at tage dem med
hjem for at prøve at fremavle racen i den vestlige verden. Dette var ikke nogen
let opgave, da hun for at kunne øge sin avlsbestand var nødt til at vende
tilbage til Tyrkiet for at finde nye katte, som så måtte tilbringe flere
måneder i karantæne ved ankomsten til England. T 1969 blev de anerkendt af GCCF
og er nu også anerkendt i FIFE-området.
Kattene var oprindelig kendt som Van-katte, fordi de fra
begyndelsen kom fra søen Van i det sydøstlige Tyrkiet, men tyrkisk kat er nu
det officielle navn i Europa. Den ligner på mange måder angoraen.
Den tyrkiske kat har også fået navnet svømmende kat, da
denne race ikke blot er en fortrinlig svømmer (det er de fleste katte, hvis de
skal) men faktisk holder af at opholde sig i vandet. Den nyder at blive badet,
hvis vandet har en temperatur på cirka 38 °C, hvilket er deres egen
blod-temperatur.
Medmindre det er en virkelig varm solskinsdag, bør de tørres
hurtigt og grundigt med varme håndklæder, hvis de har været i vandet, og de må
ikke have lov til at blive liggende våde. Alle katte vil forsøge at slikke sig
tørre, men tørring med håndklæde og en forsigtig børstning vil forhindre
risikoen for en forkølelse og forskønne pelsens udseende. Det er imidlertid
hårdføre katte. På deres hjemegn omkring Van-søen ligger der sne de seks
måneder af året. Det er kærlige og kloge kæledyr, men eftersom kuldene er små,
tager det nogen tid, før de bliver lette at fremskaffe.
Standard
Dens krop er lang, men tæt med hale og ben af middel længde
og sirlige runde poter med duske mellem tæerne, Hankatte er særlig muskuløse
over hals og skuldre. Hovedet skal være formet som en kort trekant med stærkt
behårede, store opretstående ører, der sidder temmelig tæt sammen, og med en
lang næse. Pelsen skal være lang, blød og silkeagtig helt til bunden med en
uldagtig underpels og en busket hale. Grundfarven skal være kalkhvid, uden
mindste spor af gult, men med kastanjebrune aftegninger i ansigtet, der skal
have en hvid blis, og en kastanjebrun hale med svagt mørkere kastanjebrune
ringe hos de voksne dyr og tydelige ring-aftegninger hos killinger. Ørerne skal
være hvide, næsespejl, trædepuder og indersiden af øret skal være svagt rosa.
Se vand og katte.