Terriere: Den tager gladelig rotter og mus, men har ellers
ikke terriernes udprægede jagtinstinkt
HØJDE: 20-28 cm for begge køn.
VÆGT: 8-11 kg.
FARVER: "Pepper" fra mørkt blåsort til lyst
sølvgrå eller "mustard" fra rødligt brun til lyst fawn.
HJEMLANDT: Storbritannien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Dandie Dinmont Terrier.
MENTALITET: Man kalder den for terriernes filosof. Den er
rolig og besindig. I familien er den kærlig og omgængelig, tålmodig med børn,
men ikke overvældende interesseret i at lege. Den vælger selv sine venner, og
overfor fremmede er den afventende, måske lidt reserveret. Den er vagtsom og
siger til med en dyb og klangfuld røst.
BEHOV: Nær kontakt med familien og en passende daglig motion
uden alt for voldsom aktivitet. Den har en meget lang ryg, som kræver visse
hensyn. Den bør for eksempel aldrig løbe ved siden af cyklen.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En smidig hund, som også
kan være livlig og hurtig. Den oprindelige jagthund er stadig en glimrende rotte-
og musejæger, men uden mange andre terrieres udprægede dræberinstinkt. Den
holder god kontakt og retter sig som regel fint efter anvisninger.
PELS OG PLEJE: Pelsen er meget karakteristisk for racen. Den
er ikke egentlig ru, men føles dog strid. Den flyder ikke jævnt ned langs
ryggen, men danner" pensler", hvor dækpelsen bryder gennem
underulden. Den skal børstes og friseres ofte og trimmes mindst to til tre
gange om året.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Det kræver altid
tålmodighed at opdrage en terrier, der på en gang har en hurtig opfattelsesevne
og en stor selvstændighed. Indlæringen skal ske med konsekvens og venlighed,
med variation og skiftende belønninger. Undgå alle spring på grund af ryggen.
OPRINDELSE: Racen er formentlig opstået i det nordlige
England i 1700tallet ved krydsning mellem flere forskellige terriervarianter,
blandt andet bedlington terrier. En sigøjnerfamilie ved navn Allan opdrættede
den under navnet mustard and pepper terrier. I 1814 udgav sir Walter Scott
romanen "Guy Mannering", hvori en person ved navn Dandie Dinmont
havde en sådan hund. Romanen blev populær og dermed også hunden, som så
skiftede navn. Den bruges ikke mere til jagt, men holdes udelukkende som
selskabshund