Skovhornugle - Asio olus
Mellemstor ugle, mindre og betydelig slankere end natuglen
og med lange fjertoppe og rødgule øjne. Tydeligt og skarpt afgrænset slør.
Stemmen består af nogle dæmpede, gentagne oh-oh-oh.
Ret almindelig ynglefugl og ret almindelig træk- og vintergæst. Findes mere
vidt udbredt i landet end natuglen, idet den også forekommer i Vest- og
Nordjylland, samt på mange øer, hvor natuglen ikke findes. Yngler især i
nåletræsbevoksninger omgivet af åbent land. Er udpræget nataktiv og lever
næsten udelukkende af smågnavere. Mest standfugl, men trækfugle nordfra
passerer landet, og en del overvintrer herhjemme.
Se billedoversigt