Anæmi eller blodmangel er en sygelig tilstand, der opstår,
når de røde blodlegemers antal i blodet eller deres hæmoglobinindhold
nedsættes. Den behandles som regel med vitamin B12, jern eller leverpræparater,
men i alvorlige tilfælde er det nødvendigt at foretage en blodtransfusion, fx
efter anæmi på grund af blodtab.
Det vigtigste er at bestemme årsagen til anæmien. Den
almindeligste er en indre eller udvendig blødning. Nogle sygdomme kan også
fremkalde kronisk anæmi (fx cancerlidelser, nyrelidelser samt de mere udtalte
infektionssygdomme).
Anæmi kaldes aplastisk, når knoglemarven ikke længere
fremstiller røde blodlegemer, hvilket specielt sker i tilfælde af forgiftninger
med benzol og dens afledningsstoffer, kloramfenikol, streptomycin, bly,
kviksølv og insektdræbende midler. Den kaldes hæmolytisk, når de røde
blodlegemer produceres, men hurtigt nedbrydes. Hos katten forvoldes denne
sidstnævnte form for anæmi hyppigt af en bakterie, Hemobarthonella felis, der
fremkalder en bartonellose. Det er en kredsløbslidelse med forbigående
bedringer og forværrelser, der viser sig med feberanfald, ledsaget af
appetitløshed. Slimhinderne bliver blege og katten viser tegn på en stærk
træthedstilstand. Behandlingen gennemføres med antibiotika eller sulfamider i
temmelig lang tid.
Der findes også en kronisk anæmi, forårsaget af stadigt
blodtab, der skyldes en tarmblødning, fremkaldt af coccidier eller parasitter,
som for eksempel hageorme (indvoldsorme).
Se kredsløb, leukose, tarm parasitter.