Klasse: fugle - Aves
Orden: Tranefugle - Gruiformes
Familie: Traner - Gruidae
Udbredt i Nordeuropa og Nordasien; meget fåtallig ynglefugl i Danmark. Kan undtagelsesvis ruge i det nordlige og østlige Mellemeuropa.
Længde 105-120 cm.
Overvintrer i Nordafrika og Nildalen. Holder til i store sumpområder; kommer til redepladsen i april-maj. Flyver i tydelig kileformation.
Hunnen bygger i sumpen en stor rede af siv og rør og vandplanter. Hun lægger 2 grågrønne, mørkplettede æg. Ungerne kommer frem efter 29-30 dage.
Lever især af planteføde, men æder også insekter, bløddyr og endda små hvirveldyr.
.............................................................................................................