Hyrdehunde: Beauceron har både fungeret som hyrde- og
vagthund, som jagthund og som trækhund.
HØJDE: Hanner 65-70 cm. Tæver 61-68 cm.
VÆGT: 30-39 kg.
FARVER: Sort eller harlekin (grå og sorte partier jævnt
fordelt over hele kroppen). begge med velafgrænsede, tanaftegninger.
HJEMLAND: Frankrig.
INTERNATIONALT RACENAVN: Berger de Beauce.
MENTALITET: Reserveret, men som oftest venlig. Selvsikker og
noget vagtsom den advarer om fremmede på sit territorium ved voldsom gøen. Den
har tendens til at knytte sig mest til et enkelt medlem af familien, men er
samtidig glad for familiens børn og overbærende over for de mindste. Næppe en
race for den helt uerfarne hundeejer.
BEHOV: Behøver rigelig motion og mange meningsfyldte opgaver
som at søge og følge et spor. Skal socialiseres tidligt og livet igennem have
god kontakt med mennesker og helst også andre dyr.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Som oprindelig hyrdehund
og vagthund med speciale i kvæg er racen aktiv og glad for at bevæge sig
omkring. Det er en robust og meget samarbejdsvillig hund, der reagerer
fornuftigt på anvisninger og gerne holder sig i relativ nærhed af sin fører.
PELS OG PLEJE: Dækpelsen er grov og tæt med kraftig
underuld, som beskytter i al slags vejr. Hunden fælder kraftigt et par gange om
året. Pelsplejen er overkommelig og klares med en stiv børste et par gange om
ugen og et bad efter behov. Racen er kendt for at være glad for vand.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er meget
positiv over for indlæring og nem at træne. Venlighed, konsekvens og et
varieret, tempofyldt program med rigelige belønninger fører oftest uden
problemer til et godt resultat. Beløn venlig kontakt til fremmede mennesker og
hunde.
OPRINDELSE: Racen nedstammer antagelig fra en temmelig uædel
korthåret hyrdehundetype, som tidligere var kendt over det meste af Vesteuropa.
Den har desuden fungeret som vagthund på gårdene, til jagt på vildsvin og som
trækhund. I dag bliver beauceron stadig mere anvendt som tjenestehund i politi
og militær. Racen fik først sit franske navn Berger de Beauce i 1896. Det skete
for at skelne den fra den langhårede variant briard, Berger de Brie, ikke fordi
den var særlig almindelig i provinsen Beauce.