Jagthunde apporterende. Engelsk springer spaniel fungerer
fint både som aktiv jagthund og som familie- og selskabshund
HØJDE: Ca. 51 cm for begge køn.
VÆGT: 22-24 kg.
FARVER: Leverbrun og hvid eller sort og hvid. Begge
eventuelt med tan aftegninger.
HJEMLAND: Storbritannien.
INTERNATlONELT RACENAVN: English Springer Spaniel.
MENTALITET: Den største af spaniel racerne er på en gang en
rolig og afbalanceret familie- og selskabshund og en energisk jagthund, der
skal have afløb for sin trang til aktivitet. Den er trofast og hengiven i
familien, venlig og overbærende sammen med børn. Den er vagtsom, men omgængelig
over for fremmede og i forhold til andre hunde.
BEHOV: Den behøver motion og nyder i fulde drag at få lov
til at bevæge sig frit. Den har desuden brug for opgaver, som stimulerer den
mentalt, og for et godt socialt liv med nær kontakt til familien.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Som jagtbrugshund søger
den over store områder, rejser vildtet og apporterer efter skuddet. Men den
tager ikke stand som setterne, som den ellers danner baggrund for. Den er meget
glad for vand. Generelt holder den relativt god kontakt med sin fører.
PELS OG PLEJE: Pelsen er tæt tilliggende, glat og robust
uden at være grov. Den beskytter godt mod al slags vejr og er mindre
plejekrævende end visse andre spanielracers, da behængene er moderate. Den
behøver kun en grundig ugentlig gennembørstning og lejlighedsvis vask, klip og
trim.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Som regel er den
glad for at lære og meget samarbejdsvillig. Begynd indlæringen tidligt og træn
motiverende, venligt og konsekvent i korte, tempofyldte sekvenser. Udnyt
apporteringslysten og sporevnen til variation af belønningerne.
OPRINDELSE: Racen er gammel muligvis den ældste af alle
jagthunde. Den blev oprindelig brugt til at finde vildtet og jage det op under
jagt med net, falke eller mynder. I hjemlandet er racen i dag opsplittet i en
type, som udelukkende anvendes til jagt, og en type, der er familie-, selskabs-
og udstillingshund. Også her i landet kan man møde de to typer. Udseendemæssigt
er der desuden en smule forskel på hunde med engelsk og amerikansk baggrund dog
langtfra så udpræget som hos cocker spaniel.