Logo

Anuri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Anuri

 

Anuri er den totale standsning af urinudskillelsen enten fra nyrerne eller på grund af stop længere nede i urinvejene. Afgives kun meget små mængder urin betegnes dette ofte også som anuri, da katten i alle tilfælde og uanset den dybere liggende årsag har de samme symptomer. Opkastninger og appetitmangel følges hurtigt af udtalte tegn på alvorlig sygdom med vægttab, kraftesløshed og psykisk uro gående over i bevidstløshed (koma), hvis tilstanden får lov til at udvikle sig uden behandling.

 

Skyldes anurien tilstopning af urinvejene på grund af sten, vil katten i begyndelsen vise tegn på uro og vil hyppigt forsøge vandladning. Her må man dog huske, at også blærebetændelse kan få katten til at opføre sig på denne måde.

 

Årsagen til lidelsen er næsten altid tilstopning af urinrøret af sten, eller der kan være tale om krampe. Der er fremsat mange hypoteser for at forklare denne lidelses hyppige forekomst hos katten, uden at man har fået vished. Nogle mener at grunden til dette skal søges i føden (mangel på A-vitamin, der beskytter blærevæggen; kost, der er for fattig på væske, og medfører en koncentration af urin eller som er alt for rig på mineraler).

 

Andre anfører som grund eftervirkninger af kastration, da hankatte oftere rammes heraf end hunkatte. Kastration af en for ung kat skulle mindske urinrørets udvikling og således formindske dets diameter. Dette passer i virkeligheden ikke, men det kan være, at den hormonale uligevægt medfører en forandring i stofskiftet af salte, der, når koncentrationen af dem øges, bundfælder sig og danner krystaller.

 

Ligeledes må man understrege betydningen af lidelser i området omkring kønsorganerne. og specielt blærebetændelse, der har tendens til at sammentrække urinrøret. Endvidere danner bakterierne ammoniak, som mindsker urinens surhedsgrad og befordrer bundfældelsen af visse salte.

 

Hvad årsagen end er, kan en kat ikke klare sig ret længe uden at lade vandet, og alvorligere symptomer giver sig snart til kende, hvis man ikke i en fart bringer den til dyrlægen.

 

Se urin- og kønsorganer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.186 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her