Parringslegen og kønsakten mellem katte er sjældent lutter
idyl.
En usteriliseret hunkat, der får lov til at færdes udendørs
i løbetiden, har som regel ingen vanskelighed ved at tiltrække en hankat.
Faktisk vil alle hankatte i nabolaget kappes om hendes gunst. Måske slås de for
at vinde hende, men det er ikke nødvendigvis sejrherren, der får hende.
Hunkatte har undertiden ganske bestemte ideer om, hvem de vil parres med. Det
behøver ikke at være den største og stærkeste, og det hænder endog, at hun
parrer sig med en svagere hankat, mens de stærke slås.
Det kan være meget vanskeligt at komme i lag med hunkatten -
og hvis det er første gang, skal der store anstrengelser og tålmodighed til fra
hankattens side. Hun kan faktisk udmærket finde på at vende sig imod ham, og
mange hunkatte angriber hankatten efter parringen. I naturen kan en kat parre
sig med den ene hankat efter den anden. Ved arrangerede avlsparringer
tilbageviser hunkatte undertiden helt en speciel hankat. Ved andre lejligheder
synes der at opstå virkelig hengivenhed, og de giver sig lykkeligt i lag med
hinanden.
En hankat er sjældent kræsen, og har den frit spillerum,
udsøger den sig en hvilken som helst villig hunkat over store områder.
Arrangeret møde
Når man en gang har lukket en hunkat i løbetid udenfor, har
man kun ringe kontrol med dens parringer, men hvis man bringer hunkatten til en
opdrætter vil man kunne vælge en avlshan, som har de karakteristiske træk og
det temperament man har brug for til at producere de bedst mulige killinger.
Selvom man ikke interesserer sig for konkurrence-udstillinger, ønsker man
lykkelige, sunde killinger uden fejl, og man må derfor søge en stærk blodlinie.
Prøv samtidig at kompensere for eventuelle fejl hos Deres egen kat ved at vælge
en avlskat, som ejer særlig gode egenskaber der, hvor hunkatten har svagheder.
Meget nært beslægtede katte parres undertiden for at få
deres gode egenskaber frem. Dette fæstner typen hurtigere end nogen anden
metode, men det kan også fæstne uønskede egenskaber. Denne form for parring kaldes
indavl. Udavl er det modsatte af indavl og er den måde, hvorpå nye træk
indføres i en blodlinie. Udvælgelsen af avlspartnere er en meget videnskabelig
affære, og dersom man har i sinde for alvor at drive avl, bør man søge faglig
hjælp. Rådfør dig med den opdrætter, fra hvem du oprindelig fik katten, besøg
de lokale katteudstillinger og find gennem lokale katteklubber frem til de
opdrættere i nærheden, som har passende hankatte.
Når din hunkat kommer i løbetid, er det bedst at handle
hurtigt, så træf aftaler i god tid i forvejen. Avlshannens ejer vil tage et
honorar, som omfatter pension og mad, og man plejer at give en om parring
gratis, hvis hunkatten ikke bliver gravid, men er ikke pligtig til det. Det
kræves, at din kat er i en god sundhedstilstand og har fået alle de sædvanlige
vaccinationer. Det er for at beskytte både avlsdyret og dit eget dyr mod
infektion.
En hunkat er mest modtagelig den tredje dag i løbetiden, og
mange opdrættere mener, at det også er det heldigste tidspunkt for parringen.
Sæt dig i forbindelse med avlshannens ejer, så snart katten kommer i løbetid.
Hvis den hankat, man ønsker, allerede har en hunkat hos sig, må man bruge en
anden. De fleste opdrættere foretrækker, at hunkatten tilbringer lidt tid i
hankattens nærhed, for at kattene kan lære hinanden at kende, og vil ikke
forsøge en parring før efter et par dages tilvænningsperiode. Der vil blive
gennemført mindst to parringer og sandsynligvis flere, inden hunkatten hentes
hjem.
Om kurmageriet skal trække i langdrag eller være kortvarigt
afhænger af de enkelte katte. Undertiden udfolder en rolig hunkat, når den
parres med en blid hankat, ingen af de sædvanlige afvisningsmanøvrer, og de
opfører sig som et par på bryllupsrejse, næsten så snart de mødes.
Men som oftest advares hannen, der kredser om hunnen, snuser
til hendes bagparti og taler til hende, med sprutten, hvæsen og dask, hvis han
kommer for nær. Når hun ikke holder ham på afstand, ruller hun om på ryggen,
kryber sammen, sparker og svarer igen. Lidt efter lidt forbereder hun sig på at
tage imod hankatten og først da forsøger han at gå i gang med parringen -
medmindre han er meget uerfaren.
Hunkatten krummer sig ophidset sammen med hovedet sænket og
bagpartiet i vejret, mens hankatten tager fat i hendes nakkeskind og bestiger
hende bagfra, først med forbenene og derpå også med bagbenene. Begge katte
bevæger sig op og ned på bagbenene, og hankatten begynder at støde med
bækkenpartiet. Han sætter atter bagbenene til jorden, og hunkatten tilpasser
sine bevægelser til hans og letter hans penis' indtrængen. Det er ikke nogen
let proces, og hunkatten kan blive så frustreret og irriteret, at hun løsriver
sig fra hankatten og det hele må gentages, somme tider flere gange.
Når indføringen endelig finder sted foregår ejakulationen
hurtigt, og parringen er overstået på få øjeblikke. Til forskel fra andre dyrs
penis er kattens dækket med korte skarpe torne, som udvikles fra cirka tre og
en halv måneders alderen, hvis den ikke er blevet kastreret før. Når den
trækker sig tilbage, generer disse torne tilsyneladende hunkatten, for som
regel udstøder hun et højt hyl og vender sig ofte mod hankatten. Så ruller hun
om på ryggen. Dette menes at spille en vis rolle i befrugtningsprocessen.
Man betaler avlshonoraret, når katten hentes, og sørg for at
få en underskrevet parringsattest samtidig.
Se avlsteknik, katteklubber, katterier, parrings- og
fødselsattest.