Skovmusen hører til de mus, som er kendetegnet ved store
ører og en relativt spids snude. Fra snude til halespids måler skovmusen op til
20 cm. Den er grå- eller gyldenbrun på ryggen og hvid på maven. Variationer ses
primært i størrelsen. Skovmusen forveksles nemt med halsbåndmusen, som dog
normalt er lidt større og har et tydeligt, gulligt halsbånd på brystet lige
foran forbenene.
Kendetegn
Et godt kendetegn er halens længde, som hos skovmusen er lidt kortere end
kroppen, mens den hos halsbåndmusen er længere end kroppen. Skovmusen kendes
især på sine store, runde øjne og store ører. Halen er omtrent lige så lang som
musen. Pelsen er gulbrun på oversiden og hvid på undersiden. Skovmusen
forveksles nemt med halsbåndmusen, men man kan kende skovmusen på en lang
gulbrun plet på brystet mellem forbenene.
Udbredelse
Selv om man skulle tro, at skovmusen kun lever i skove, så
er den faktisk mest almindelig på dyrkede marker og i skovbryn. Den findes ikke
så ofte i tætte skove. Skovmusen er en typisk agerlands-art, som kan findes
talrigt i dyrkede græsmarker, på overdrev og heder.
Skovmusen er mere knyttet til kulturlandskabet end
halsbåndmusen. Det er formentlig årsagen til, at skovmusen er udbredt på flere
af de øer, hvor halsbåndmusen ikke forekommer. Det gælder fx Samsø, Læsø og
Ærø. Den har formentlig bredt sig hertil ved menneskets hjælp, fx i laster med
afgrøder.
Skovmusen lever i gange under jorden, hvor den opretter
forrådskamre, opholdsrum og bygger reder. Gangene når ofte ned i en dybde på 50
cm.
Føde
Da skovmusen skal finde sin føde oven på jorden, er den
nataktiv for at undgå prædation. Om dagen færdes den i underjordiske
gangsystemer, som ofte går ganske dybt ned, især om vinteren. Uden for
yngletiden er arten ikke specielt territorial. Den kan danne egentlige familiegrupper
i de underjordiske huler.
Skovmusen er nærmest altædende. Den æder gerne plantefrø, i
særdeleshed agern, bog og nødder samt frø fra grankogler. Da den nedgraver
depoter, kan den på den måde bidrage kraftigt til egens spredning. I det åbne
land kan en stor del af føden bestå af nataktive insekter, orme og edderkopper.
Men den spiser også insekter, edderkopper, orme og snegle.
Alle rovdyr spiser skovmus! Specielt når græs eller korn er
høstet, er skovmusen pludselig synlig for angreb. I løbet af en uge efter høst
kan bestanden blive reduceret med op til 80 %. Heraf tager rovdyr over
halvdelen, mens udvandring til andre områder står for resten af tabet. Som
åbentlands-art er skovmusen mere tilbøjelig til at vandre til nye lokaliteter
end den mere skovbundne halsbåndmus.
Latinsk navn: Apodemus sylvacticus
Engelsk navn: Wood mouse
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie:
Ægte mus
Kropslængde: 8-10 cm
Halelængde: 8-10 cm
Vægt: Hanner op til 25 g, hunner lidt mindre
Parringsperiode: Marts-oktober
Drægtighedstid: 23-24 dage. Efter 3 uger kan ungerne
klare sig selv.
Antal unger/kuld: 4-6
Antal kuld/år: 2-4
Levetid (max): Omkring 2 år
Udbredelse: Hele Europa til Mellemskandinavien
og østpå til Ukraine, samt det nordligste Afrika
Udbredelse, Danmark: Overalt
Fjender: Alle rovdyr: ræv, mårdyr, ugler, rovfugle