Der findes enorme variationer af katte med en endeløs
afveksling i former, farve, mønstre og pelslængde, men kun et begrænset antal
af dem anerkendes af katteorganisationerne som særskilte racer. Disse er
variationer, som følger en regulær type, mønster og farve, og som har vist, at
de gennem flere successive generationer konstant frembringer killinger med de
samme racepræg, når den samme slags parres.
Der finder hele tiden forsøgsavl sted for at udvikle nye
katteracer og nye varianter.
I de senere år er der blevet foretaget forskning i kattes
genetiske anlæg, og avl nu til dags udføres på et meget videnskabeligt
grundlag. Studiet om arvelighed er meget indviklet, og den vordende avler af en
ny varietet bør rådføre sig med litteraturen om dette emne. Imidlertid vil en
kats karakteristiske træk som regel afhænge af, hvilke dominerende gener, den
arver fra forældrene. En hun har 19, en han 18 par kromosomer samt andre to,
der ikke svarer til hinanden. Dette forklarer køns-sammenkædningen af visse
karakteristiske træk som farven rød. Nogle træk bliver dominerende, hvis en
killing arver modstridende gener fra forældrene: tabby dominerer over
ikke-tabby; hvidt dominerer over alle farver; sort dominerer over blåt og
chokolade; korthår dominerer over langhår; det ensfarvede dominerer over de
afgrænsede farver hos siameseren og colourpointen.
Selvom et enkelt træk kan dominere over et andet, vil det
recessive træk stadig være til stede i killingens genetiske mønster og vil have
indflydelse på dens afkom. Det findes mange tilsyneladende anormale tilfælde:
for eksempel kan en parring mellem en blåmasket og en chokolademasket siameser
give killinger, der ikke er af nogen af de to typer, men et kuld, som alle er
brunmaskede. Imidlertid vil den næste generation af disse killinger frembringe
både brunmaskede, blåmaskede, chokolademaskede og lillamaskede.
For at kunne forudsige, hvilke resultater der vil komme ud
af en parring, er det nødvendigt at kende kattens genetiske baggrund som ofte
kan ses af stamtavlen.
