Høgeugle har en længde på 36-41 centimeter og et vingefang
på 74-81 centimeter.
Den lever primært af lemminger og andre gnavere. Høgeuglen er en meget sjælden gæst i Danmark.
Beskrivelse
Høgeuglen er en smule mindre end en natugle. Navnet skyldes, at den kan
minde om en spurvehøg både pga. det fint tværbåndede bryst, den lange hale og
de korte, relativt smalle vinger. Flugten kan også minde om spurvehøgens med de
hurtige vingeslag; den er ikke så flaksende, som man typisk ser det hos ugler.
Hovedet, der er stort som en ugles, har en nakketegning, der får den til at se
ud, som om den har øjne i nakken, hvad der beskytter den mod fjender. Høgeuglen
er i modsætning til de fleste andre ugler dagaktiv. Når ungerne forlader reden,
er forældrefuglene meget aggressive og kan sågar angribe mennesker med stor
voldsomhed.
Levested
Høgeuglen lever langt mod nord i Europa, i Rusland og Sibirien til
Stillehavskysten og videre østpå i Alaska og Canada. Den yngler på grænsen
mellem birke- og fyrreskov. I Europa uden for Rusland yngler den i Finland,
Norge og Sverige i nåle- og birkeskovszonen i ret begrænset antal. Reden
anlægges i huller i træer, f.eks. i gamle sortspættereder, men høgeuglen kan
også benytte redekasser. Bestanden svinger meget fra år til år i takt med
gnaverbestanden. Efter en succesfuld ynglesæson i kombination med at gnaverbestanden
efterfølgende bryder sammen, kan især ungfuglene optræde langt uden for
yngleområdet.
Herhjemme er høgeuglen en meget sjælden gæst, der ikke
optræder hvert år, men visse år optræder den invasionsagtigt. Den største
kendte invasion fandt sted i vinterhalvåret 1983-84, hvor der blev iagttaget
over 300 individer, heraf ca. 250 på Sjælland. Generelt ses de fleste høgeugler
på Sjælland, men der er også flere iagttagelser fra Skagen og Thy. Høgeuglen,
der har begrænset erfaring med mennesker, er meget lidt sky, når vi ser den
herhjemme. Den kan ses sidde i toppen af fritstående træer i skovlysninger
eller sågar i fjernsynsantenner i villakvarterer.
Føde
Høgeuglen lever hovedsagelig af gnavere som mus og lemminger, men den tager
også spurvefugle op til drosselstørrelse. Småfugle udgør en stor del af de
skandinaviske uglers føde om vinteren.
Bestandsudvikling
Høgeuglen anses globalt ikke for at være truet, men det er svært at bedømme
bestandsstørrelser, fordi arten lever langt fra mennesker, og fordi bestanden
fluktuerer i forbindelse med gnaverbestanden. Den europæiske bestand menes at
være reduceret, da mængden af invasionsfugle syd for yngleterritorierne er
aftaget i de senere år.