Terriere: Farven og størrelsen minder om yorkshire terrier,
men pelsen er langt mere behersket.
HØJDE: Ca. 23 cm, en smule mindre hos tæver.
VÆGT: 3,5-4,5 kg.
FARVER: Dybt gulrød med stålblå eller gråblå kropspels,
såkaldt mantel.
HJEMLAND: Australien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Australian Silky Terrier med
kælenavnet aussie.
MENTALITET: Der bor en terrier under silkepelsen, selvom
racen altid næsten udelukkende har været selskabshund. Som sådan er den livlig,
legesyg og udspekuleret. I familien er den hengiven, loyal og tålmodig med
børn. Over for fremmede kan den være forbeholden. Den er vagtsom og advarer med
gøen mod alt, den finder usædvanligt.
BEHOV: En munter og ukompliceret følgesvend, som altid er
oplagt til en rask spadseretur allerhelst med mulighed for at løbe frit. Den er
lige så glad for motion som for menneskeligt selskab.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Interessen for rotter og
mus har den fået ind med terrierblodet. men jagtinstinktet er ellers behersket,
og racen er da heller ikke oprindelig skabt til jagt. Den er glad for opgaver,
der stimulerer den mentalt, holder god kontakt og er normalt lydhør for
anvisninger.
PELS OG PLEJE: Pelsen er 13-15 cm lang, fin og glansfuld med
en struktur som silke. Den er ikke så rigelig og arbejdskrævende som yorkshire
terrierens, men kan klare sig med et kvarters grundig gennembørstning et par
gange om ugen. Den skal ikke klippes og fælder kun ubetydeligt.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er meget
lærevillig, opfatter hurtigt og er bestemt ikke nogen skødehund. Giv den en
fornuftig opdragelse, der bygger på konsekvens og venlighed. Træn i et kvikt
tempo og i korte og varierede sekvenser, så hunden ikke mister interessen.
OPRINDELSE: Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet havde
man en blød håret variant af den australske terrier, formentlig resultatet af
krydsning med yorkshire terrier. Det fortælles, at en sådan blå og rød terrier
kom til England fra Tasmanien i 1830'erne og blev parret med en dandie dinmont
terrier. En mand ved navn Macarthur Little købte hvalpene og påbegyndte et
opdræt baseret på dem. Han emigrerede senere til Australien og fortsatte
arbejdet i Sydney. Racen blev internationalt anerkendt i 1959.