Klasse: fugle - Aves
Orden: Spættefugle - Piciformes
Familie: Spætter - Picidae
I hele Europa med undtagelse af England og Sydeuropa; østpå til Japan. I Nordsjælland og på Bornholm, men først siden 1961.
Holder især til i store nåleskove i lavlandet og i bjergene, men kan også findes i løvskov, hvor den udhugger redehullet i gamle bøge og birke. Om foråret trommer den ligesom de andre spætter på tørre grene.
Reden ligger i reglen mere end 4 m over jorden. Det ½ m dybe redehul udhugges af begge partnere på ca. 14 dage; under træet ses en mængde træsplinter. Hunnen lægger 4-5 hvide æg. Ungerne klækkes efter 12-14 dage og forlader reden efter 24-28 dage.
Lever især af billelarver, men også af myrer og deres pupper.
.............................................................................................................