Klasse: fugle - Aves
Orden: Spurvefugle - Passeriformes
Familie: Mejser - Paridae
I hele Europa med undtagelse af det nordligste; i Nordafrika; østpå til Kaukasus; almindelig i Danmark.
Længde 11½-13½ cm. Lever i skove, parker, haver og selv i byerne. Reden i hulheder, men oftere i mejsekasser. Hunnen lægger 7-16 hvidlige æg med tætte, rustbrune pletter og prikker, rugetiden er 13-15 dage.
Lever overvejende af insekter og larver, om vinteren også af frø. Holder parvis sammen om vinteren, men kan også optræde i småflokke sammen med andre mejser.
.............................................................................................................