En kat, der »skyder ryg«, prøver at forekomme større, end
den er, for at skræmme sin modstander.
En stærk personlighed
Killingen der fødes blind, læggeren stor fremmelighed for
dagen, så snart den åbner øjnene og begynder at vove sig uden for moderens
varme og beskyttende nærværelse. Det er synet, der har den afgørende
indflydelse på dens første forsøg på at udforske verden. Den vil se alt, kende
alt og i modsætning til hundehvalpen, som snuser, berører den tingene. Dens
tøvende pote strækker sig mod de forhindringer, der rejser sig på dens vej, og
dersom genstanden viser sig at være bevægelig, begynder legen.
Mange karaktertræk, der senere kendetegner den voksne kats
psyke, viser sig på et tidligt tidspunkt: livligheden og den naturlige
nysgerrighed hindrer ikke forsigtighed, og den mindste trussel forårsager
tilbagetrækning i forsvarsstilling.
Et af de dominerende træk i kattens psyke er
individualismen, og den har næsten altid en meget markeret personlighed, som
skiller den ud fra dens slægtsfæller , selvom de er af samme race , ja, endog
af samme kuld. Denne personlighed formes for øvrigt til en vis grad af
livsvilkårene og af dens ejers karakter. Også arvelighed spiller selvfølgelig
en rolle.
Iagttagelse og hukommelse er grundlaget for ethvert
ræsonnement.
Hukommelse og
intelligens
Har katten hukommelse? Uden tvivl, men hvordan forklare den,
da denne egenskab selv hos mennesket stadig er en proces, man ikke kender meget
til? For katten såvel som for mennesket virker hukommelsen ofte betinget.
Hukommelsen er forudsætningen for intellektuel bearbejdning af indvundne
erfaringer. Angående dette kan nævnes et overbevisende forsøg, foretaget af en
amerikansk forsker, doktor D.K. Adams. Denne ophængte i et stykke seglgarn en
stump kød inde i et lukket bur og hentede så en sulten kat. Dyret gav sig til
at bevæge sig omkring buret. Efter nogle minutters forløb sprang den op på det,
trak garnet til sig og kunne således fortære kødet. Denne præstation, som fandt
sted uden forudgående forsøg, tvinger os til at konstatere, at det var et
resultat af et ræsonnement.
Følsomhed og
hengivenhed
Katten er meget følsom over for lyde, bevægelser og lugte.
Selvom hunden, trods den almindelige opfattelse, ikke er kattens arvefjende,
ser man at dens gøen ofte fremkalder en voldsom reaktion hos katten. Hårene
rejser sig, ørerne lægger sig, den pisker med halen og dens spænding øges.
Poterne efterlader et fugtigt spor på jorden og dens binyrekirtler afsondrer en
temmelig stærk dosis adrenalin. Når hundenes gøen holder op, falder den atter
til ro. Bratte eller blot uventede bevægelser får den til at reagere med samme
hurtighed, og man har konstateret, at lugten fra forskellige planter indvirkede
på dens særdeles følsomme nervesystem. Den ligegyldighed over for omgivelserne,
som man ofte bebrejder katten, der synes at begrænse sin hengivenhed til en
herre og nogle enkelte nærstående personer, er i virkeligheden
tilbageholdenhed.
Katten forstår at afpasse sit venskab med menneskene. Den
går fra forbindelsen med nabovenligt forhold til fuldkommen kærlighed. Sin
tillid skænker den ubetinget og tager den aldrig tilbage. Selvom den ofte er
jaloux, er den fremfor alt trofast, og som bevis herpå har man de mangfoldige
tilfælde med katte, der tilbagelægger store afstande for at slutte sig til
deres herre.
Men hvor stor en hengivenhed en kat end er i stand til at
nære, så lykkes det aldrig helt at afskaffe det karaktertræk, som udgør
grundlaget for dens psyke: uafhængigheden. Man kan endog sige, at den
hengivenhed, som den bevidner mennesker, ofte er proportionel med den respekt
disse har for dens frihed. Man kan opnå meget af en kat, men aldrig dens
underkastelse, og hidtil er det ikke lykkedes nogen at få den til at gøre
noget, den ikke har lyst til.
Moderkærligheden er meget udbredt i dyreriget, men det må
erkendes, at kattens er usædvanlig, og ingen, selv blandt dens uvenner,
bestrider, at den er den mest omsorgsfulde, den mest hengivne og den modigste
af alle mødre. Sammen med sine unger kan dette så nervøse, så livlige dyr, der
altid er parat til at give svar på tiltale, udvise en eksemplarisk tålmodighed.
Killingerne får lov til alt. De »laver ballade« med deres mor, uden at hun
viser den mindste utålmodighed, men hvis en fare synes at true, forvandler den
blide og tilsyneladende passive hunkat sig øjeblikkelig til en sand furie, der
er rede til at sætte livet på spil for at forsvare sine unger.
En mærkelig side af kattens psyke er dens følsomhed over for
musik. Man er gået så vidt som til at kalde den musikelsker, men studier
foretaget for nylig af flere zoologer synes at vise, at den tiltrækning,
musikken udøver på den, har en helt anden årsag: der menes, at den ofte er et
sansepirrende middel. Visse lyde fremkalder hos katte af begge køn følelser,
der minder om dem, som opstår, når den brunstige partner kalder.
Se adfærd, instinkter, musikken og katten, sprog.