Fordøjelsessystemet begynder med en bred og kort mundhule,
udvendig afgrænset af et par fine læber, der dækker tænderne. Ganen er forsynet
med tværgående riller, og ganesejlet omfatter fire ganebuer. Tungen er dækket
af papiller, og nogle af dem giver den et ru og ujævnt udseende; den er meget
bevægelig.
Efter munden følger et langt og udvideligt spiserør, der
står i forbindelse med maven gennem mavemunden. Maven har et rumindhold på 30
til 35 cl og er aflang pæreformet. Den er indvendig dækket af en slimhinde, der
udsondrer mavesaft. Fødemidlerne trænger ind i tarmen og kommer ud af maven
gennem maveporten (pylerus). Tarmkanalen er kort. Man skelner mellem tyndtarmen
(gennemsnitlig 1,72 m) og tyktarmen (ikke over 0,35 m). Den første, der spiller
en væsentlig rolle ved fordøjelsen, består som hos alle pattedyr af duodenum,
tolvfingertarmen, jejunum, den egentlige tyndtarm, og tyktarmen, colon, som
omfatter et opadgående stykke, et tværgående stykke, et nedadgående stykke og
endetarmen, der åbner sig udadtil med anus, flankeret på hver side af to meget
udviklede talgkirtler, analkirtlerne.
Overgangen fra tyndtarmen til tyktarm en markeres af en kort
kommalignende blindtarm. Langs hele fordøjelseskanalen udmunder
udsondringskanaler fra de vedhængende kirtler, der afsondrer de væsker, som er
uundværlige for fordøjelsen. I munden er det spytkirtlerne i et antal af fem i
hver side. ørespytkirtelen er ikke særlig stor (cirka 6 g). Leveren udskiller
sin galde 5 cm fra maveporten gennem galdegangen. Den vejer 150 til 180 g. Den
er delt i fem lapper og er dybt indskåret. Bugspytkirtelen er meget aflang;
dens kanal munder ud samme sted som galdegangen. Milten er mørkerød og bøjet på
indersiden; selvom den ikke griber ind i fordøjelsen henregnes den til
mave-tarmkanalens annekskirtler.
Fordøjelsessystemets
sygdomme
Mund. - Stomatitis er betændelse i mundslimhinden. Den
skyldes som regel irriterende eller ætsende stoffer, undertiden alt for varme
fødemidler, men den kan også fremmes af tandsten. Endelig findes der en
koldbrandsagtig stomatitis. Det vigtigste symptom er vanskeligheden ved at
tygge og at slimhinderne bliver røde. Gingivitis er en tandkødsbetændelse, der
som oftest skyldes tandsten. Nekrose og sårdannelse fremkaldes af de
mikroorganismer som giver anledning til infektionen.
Lokalt behandles disse lidelser med pensling. Normalt gives
der antibiotika og dyret ernæres med infusioner, hvis det har vanskeligt ved at
spise eller drikke.
Læberne kan angribes af cancroid, et rødligt kræftsår, der
hurtigt bliver dybere og undertiden breder sig over hele læben (næsten altid
overlæben). Da denne lidelse ofte er vanskelig at helbrede medicinsk må man som
regel operere for at få såret væk.
Fremmedlegemer sætter sig, når de er spidse, ved indgangen
til svælget eller under tungen. Deres tilstedeværelse viser sig ved en voldsom
spytafsondring hos dyret, der med poterne søger at fjerne noget fra munden.
Disse fremmedlegemer må fjernes med stor forsigtighed, eventuelt under
bedøvelse, da der ikke skal ret meget til, før de går videre ned i fordøjelseskanalen
eller luftvejene. Selv omfangsrige fremmedlegemer kan passere videre, da
svælget og spiserøret kan udvides meget. Ofte når de helt ned i maven og tarmen
og forårsager tillukninger.
Mave. - Her kan opstå betændelser, (gastritis), sår og
perforationer. Mavesygdomme viser sig sædvanligvis ved opkastninger. Hvad enten
det drejer sig om opkast af fødemidler, af skumagtig væske, af galde eller
blod, må de altid, selvom de forekommer ret hyppigt hos katten, henvises til
dyrlægen, hvis man har mistanke om sygdom eller fremmedlegemer. Kun en
omhyggelig klinisk undersøgelse gør det muligt at afgøre, om det er et banalt
eller alvorligt symptom.
Tarm. - Tarmbetændelse eller enteritis viser sig i reglen
med diarre, undertiden med koliksmerter. Når der samtidig forekommer
mavebetændelse, taler man om mavetarmkatar. Årsagerne til betændelse i
fordøjelseskanalen er mangfoldige. Det kan dreje sig om en fysisk-kemisk
irritation, hvis katten har indtaget en gift eller slugt et fremmedlegeme, om
fordøjelsesbesvær, der skyldes dårlige enzymfunktioner eller om tarmparasitter.
Men meget ofte har man at gøre med en infektion, og hvis symptomerne er
alvorlige må man se i øjnene, at der kan være tale om kattesyge. I tilfælde af
kronisk tarmbetændelse må man også tænke på tuberkulose.
Fremmedlegemer, en hårdnakket forstoppelse eller tarmslyng
kan forårsage en total tillukning af tarmen. Det er en meget alvorlig lidelse,
der viser sig ved standsning af afføringen, voldsomme opkastninger, smerter og
udspiling af bugen. Der må meget hurtigt foretages en tarmresektion eller
enterotomi, nogle meget vanskelige operationer.
Anus. - Der kan komme infektion, efterfulgt af bylder i
analkirtlerne. Endetarmsåbningen og det omliggende område hovner op og
afføringsprocessen bliver smertefuld.
Se kattesyge, toksoplasmose, leverlidelser.