Skestork - Platalea leucorodia
Mellemstor storkefugl med et enormt langt og bredt, fladt
næb, der i spidsen er udvidet til en bred plade. Hvid fjerdragt med okkerfarvet
halsrod. Meget sjælden træk- og sommergæst. Yngler i sumpe i Syd- og Vesteuropa
med nærmeste ynglepladser i Holland, hvorfra enkelte fugle hvert år gæster
Danmark. Har siden 1996, efter mange års fravær, ynglet et par steder i
Nordjylland. Under fødesøgning stikkes næbbet dybt ned i vandet og bevæges
regelmæssigt fra side til side, hvorved det fungerer som en kombination af en
skovl og en si, der tilbageholder småfisk og andre vanddyr. Overvintrer især i Nord-
og Vestafrika.
Se billedoversigt