FAMILIE: Chelydridae. ORDEN: Testudines. KLASSE: Reptilia.
Den største ferskvandsskildpadde i De forenede Stater og i øvrigt en af de største i verden. Den kan veje over 90 kg, er dorsk og svært pansret og holder til på bunden af søer og floder. Den er enestående ved at have lokkemad for fisk indbygget: et kødfuldt vedhæng på mundens gulv. Vedhænget ligner en orm, der vrider sig. Fisk, der tiltrækkes af denne lokkemad, svømmer ind i munden og sluges af skildpadden. Listen får større virkning gennem den matte farve og det ru skjold, som sædvanligvis er tæt dækket af alger og tjener til at gøre skildpadden usynlig.
.............................................................................................................