Natravn - Caprimulgus europaeus
Langvinget og langhalet, gråbrun, nærmest uglelignende fugl
med store, sorte øjne og meget små fødder. Stemmen, som er en vedvarende
snurren, stiger og falder i styrke og lyder nærmest som en fjern knallert.
Høres i lune sommernætter. Fåtallig ynglefugl og fåtallig trækgæst nordfra.
Forekommer næsten udelukkende i Jylland, hvor den holder til i lyse
nåletræsplantager og på heder under tilgroning, desuden spredt i Nordsjælland
og på Bornholm. Uden for yngletiden spredt over det meste af landet. Fanger
insekter om natten under en lydløs, svalelignende flugt. Overvintrer i tropisk
Afrika.
Se billedoversigt