Synet af en sort kat anses af mange for at være et dårligt
varsel.
Kunstnere og forfattere har udover at se et yndefuldt dyr og
en behagelig fælle i katten, set et væsen udstyret med gådefulde evner, hvad
enten den optræder i sin egen skikkelse eller antager vor som en blanding eller
gennem forvandling; forskellige religioner, specielt det gamle Egypten, har
dyrket den og knyttet den til deres guder.
Menneskene har desuden betragtet den som et redskab til at
herske over okkulte magter, herunder dæmoner. Den slags overnaturlige evner
blev, især når de var knyttet til katteslægten, tillagt kvinder, hekse, der
både var søgt og frygtede.
I lange tider kunne en hvilken som helst kat overalt -
særlig hvis den var sort - indgyde angst. Hvordan kunne man vide, om det ikke
drejede sig om en eller anden dæmon eller om en heks i besiddelse af alle sine
evner og rede til atter at antage sin hæslige skikkelse?
Er katten ikke, takket være sin behændighed og utrolige
smidighed, i stand til at komme og forsvinde i stilhed? Plejer den ikke at
indlade sig på støjende slagsmål og at udstøde dæmoniske hyl? Føler den sig
ikke, med sine fosforlysende øjne, veltilpas i mørket, der skræmmer os?
Katten formodedes at deltage i sabbater, disse bakkanaler,
hvor heksene hengav sig til de forfærdeligste orgier med djævlene; katten hjalp
dem her blot ved sin tilstedeværelse eller ved, at de antog dens udseende! De
arme dyr betalte dyrt for deres formodede forbindelse med djævelen og blev
brændt levende under de traditionelle »fester« i store dele af Europa.
Skæbnen for den kat, der blev betragtet som lykkebringer,
var ikke mindre grusom. I Frankrig indemurede man den i en bygning for at
beskytte denne mod ildebrand; i Bøhmen, i Polen og i Rusland begravede man den
i en kornmark for at få en god høst - og altid levende selvfølgelig. Legenden
fortæller, at Beaugencybroen (og andre) blev fuldført af djævelen, som blev
narret for sin betaling: man havde lovet ham sjælen fra den første skabning,
der gik over broen; men det blev en kat, som undslap ham! Mange slags overtro,
som hårdnakket overlever, synes at være rester fra magien. I Vogeserne hindrer
et venstre ben fra en sort kat, anbragt i en jægers jagttaske, denne i at sigte
rigtigt.
I Østpreussen betyder det ulykke for nygifte, hvis to katte,
bundet sammen ved halen, følger optoget! I Flandern er brudeparrets fremtidige
lykke i fare, hvis en kat har lagt sig foran deres dør lige inden ceremonien.
Til gengæld loves der en smuk ægtefælle til de unge piger, som kærtegner en
kat.
I Nedre Bretagne hævder man, at enhver sort kat har et
eneste hvidt hår; det er den bedste talisman for den, der finder det og river
det ud uden at blive kradset.
Se historien og katten, mytologien og katten.