Blåhals - Luscinia svecica
Minder meget om en rødhals i form og bevægelser, men har
iøjnefaldende hvid øjenstribe. Hannen har i forårs- og yngledragten blå strube,
kantet forneden af et sort og rødt bånd, Hunnen har hvidlig strube, ofte med en
smule blåt. Racen sydlig blåhals har hvid plet midt i den blå strube, mens
racen nordlig blåhals har en tilsvarende rødbrun plet. Sidstnævnte er en
fåtallig trækgæst nordfra, mens sydlig blåhals er en meget sjælden gæst, som
dog har ynglet få gange i landet siden 1992, Fører en skjult tilværelse og
tager insekter og andre smådyr. Nordlig blåhals overvintrer i Asien, sydlig
blåhals i Middelhavsområdet.
Se billedoversigt