Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Finker (Fringillidae)
Kendetegn: Længde 17-18 cm. Under-
og overnæb over kors. Næbbet er lige så langt som det er højt. Undernæbbet er
tydeligt nedadbuet og på størrelse med overnæbbet. Hovedet har en tydelig
tyrenakke. Hannen er rød og hunnen gulgrøn. Begge køn har brune vinger. Kaldet
minder om Lille Korsnæbs gypp-gypp, men lyder dybere end denne.
Variation: Kun
ringe variation.
Forveksling: Kan
forveksles med Lille korsnæb og hvidvinget korsnæb. Lille korsnæb er mindre og
har et næb som er længere end det er højt og hvor overnæb er kraftigere end
undernæb. Hvidvinget korsnæb kan kendes på hvide vingebånd. Kan i nogle
tilfælde også forveksles med krognæb.
Føde: Stor
Korsnæb lever især af fyrrekogler og bruger det specielle næb til presse
frøskællene fra hinanden og på denne måde frigøre de to frø der gemmer sig bag
hver frøskæl.
Levested: Skove og plantager med fyrretræer.
Udbredelse:
Trækgæster kan ses i hele landet, alle ynglefund er fra Jylland.
Hvornår ses den? Arten er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Trækgæster fra
Skandinavien ses fra oktober til april. Arten er relativt sjælden i Danmark
Stor korsnæb er en 17-18 centimeter stor spurvefugl, der yngler
i Nordeuropa. Med hjælp fra sit store næb med krydsende næbspidser har arten
specialiseret sig i at åbne koglerne fra fyr for at få fat i frøene. I Danmark
er den en meget sjælden ynglefugl og som regel en fåtallig trækgæst. I såkaldte
invasionsår kan arten dog være almindelig.
Stor korsnæb ligner lille korsnæb og kendes bedst på sit
større hoved og mere papegøjeagtige næb, der er ligeså højt som det er langt.
Et godt kendetegn er visse af dens kaldestemmer, der er dybere end lille
korsnæbs. Desuden er stor korsnæb mere tillidsfuld end lille korsnæb og kan
derfor ofte betragtes på få meters afstand.
Føden består mest af frø fra fyr, men stor korsnæb kan dog
også tage f.eks. granfrø. Fyrrekoglerne bides af og bearbejdes ofte på en gren
i nærheden. Kun stor korsnæb kan åbne fyrrekoglerne, selvom de stadig er
lukkede.
Arten kan i år med god frøsætning hos fyr leve i løse
kolonier. Æggene lægges sidst på vinteren, hvilket på dens nordlige
ynglepladser gerne er i marts eller april. Hunnen udruger dem på 14-16 dage.
Ungerne forlader reden efter cirka 25 dage for dog stadig at bleve fodret i
flere uger herefter.
Tegning
af Wilhelm von Wright (1810 - 1887)