FAMILIE: Boidae. ORDEN: Squamata. KLASSE: Reptilia.
Det største medlem af den ugiftige slangefamilie Boidae. Den er en af de boaslanger, som er knyttet til vand, og holder til i sumpe og langsomme floder i de nordlige dele af Sydamerika, øst for Andesbjergene. Det er den største af de nulevende slanger, for selvom den er lidt kortere end netpythonen i Asien, er den forholdsvis meget tykkere.
Dens ry som menneskeæder er stort set ufortjent. En stor anaconda kan være i stand til at sluge et barn, men det er noget, der sker meget sjældent. Den undgår almindeligvis menneskelig bebyggelse og jager hovedsagelig fugle og små eller middelstore pattedyr som f.eks. gnavere og navlesvin. Den tager også fisk og kai maner.
Som alle boaslanger er anacondaen ovovivipar, dvs. at dens unger klækkes straks efter æglægningen, og hunnen føder helt op til 72 unger, der hver er ca. 1 m lang.
.............................................................................................................