Forekommer hos nogle kolonidyr, hvor individerne adskiller sig fra hinanden med hensyn til morfologi eller adfærd (eller begge dele), idet hver type udfører bestemte aktiviteter. Hos Coelenterater, der lever i kolonier, er der en morfologisk specialisering af individerne, som f.eks. hos ildkoraller. Polypperne, der er ansvarlige for indfangningen af føde, kaldes daktylozooider. De har ingen mund, er lange og slanke og har spredte tentakler forsynet med en knop i spidsen. Ofte omgiver de en gastrozooid, en polyp, der er ansvarlig for fødeoptagelsen til kolonien, og til den afleverer de byttet til fordøjelse. Meduser er en tredje individtype, der svømmer frit omkring og sørger for den kønnede formering. Differentieringen hos de polypper, der danner blæregoplens krop, er udviklet i en sådan grad, at hver af dem er fuldstændig afhængig af resten af kolonien, og det spørgsmål opstår, om ikke hele kolonien nu bør betragtes som individet, eftersom den enkelte polyp har opgivet så meget af sin individualitet.
Hver blæregople består af en pneumatofor eller luftfyldt svømmer, der oprindelig stammer fra en polyp; gastrozooider hver med en tentakel, der ligner en goples mundbærende mavestilk; daktylozooider uden mund og med en meget længere tentakel, udstyret med nældeceller og med stærke længdemuskler; og gonozooider med forplantningsorganerne.
Arbejdsdeling er også udpræget hos mange sociale insekter med forplantnings- og arbejderklasser, hvor den første klasse omfatter dronningerne og hannerne, som - undtagen hos visse primitive myrer - ikke søger efter føde, men bliver i kolonien og udfører deres forplantningsfunktion. Arbejderne er sterile hunner, og det er deres opgave at tage sig af æggene, fodre de unge larver, lede efter føde og i det hele taget beskytte kolonien. Hos honningbierne er arbejderne specialiserede til indsamling af føde, idet de med børsteformede partier på bageste ben par fejer pollen af kroppen, så det samles i pollenkurve på samme par ben, hvor det opbevares under transporten til kuben. Hos nogle myrearter findes der over- og underarbejdere, undertiden mere specialiserede arbejdere, der kaldes soldater og har større hoveder og kraftigere kæber end de andre. Hos termitterne kan der være to slags soldater, mandibulater med store kæber og nasuter med lange næb. Nasutsoldaterne har kun meget små kæber, og de forsvarer sig ved at sprøjte en væske ud af det frontale rør eller næb.
Det arbejde, der udføres af honningbiens arbejdere, retter sig i nogen grad efter deres alder. De unge arbejdere bliver i kuben, hvor de fodrer larverne, bygger bikagen og senere bevogter kubens indgang. Når de bliver ældre, forlader de kuben hver dag for at samle nektar og pollen. Skønt dette er den almindelige fordeling af arbejdet med alderen, er den alligevel ikke stramt fastlagt, og i en kube uden unge arbejdere vil de fødesamlende bier overtage pasningen af larverne, og omvendt. Hvor arbejdsdeling forekommer i en sådan grad, at individerne i en koloni bliver indbyrdes afhængige, er det fristende at sammenligne dette med opgivelsen af almene funktioner, som det ses hos celler, der udgør vævene i et flercellet dyr. Dette fører til det filosofiske begreb superorganisme, dvs. kolonien udgør en helhed, som er mere end den samlede sum af dens enkelte medlemmer.
.............................................................................................................