Logo

Aristoteles

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

 

384-322 f.Kr., har i særlig grad krav på titlen »Zoologiens fader«. Han blev født i Makedonien i en slægt af hoflæger og opvoksede i en lærd atmosfære. Som 18-årig kom han ind på Platons akademi i Athen, hvor han studerede i 20 år. Da han kom i modsætning til Platons undervisning og blev forbigået som hans efterfølger, rejste han i 347 til et kongehof i Lilleasien, hvor han blev gift med kongens datter. Efter en borgeropstand vendte han i 342 tilbage til Makedonien og var i tre år huslærer for den vordende kong Alexander den Store. Han flyttede derefter tilbage til Athen og havde nu tilstrækkelig myndighed til at oprette sin egen skole: Lyceum, (Den peripatetiske Skole) prototypen på lærde institutioner. I 12 år underviste Aristoteles i Athen, indtil Alexanders død og yderligere politisk rænkespil tvang ham til at flygte til Øen Eubea, hvor han døde kort tid efter.

Aristoteles' flid og produktion var enorm, og ud over hans forrang som biolog har han haft betydelig indflydelse inden for felter som metafysik, kunst og statskunst. Der findes ingen af hans originale skrifter, men almindeligvis tilskriver man Aristoteles ti bøger Om dyrenes historie, fem bøger Om dyrenes forplantning, fire bøger Om dyrenes dele, tre bøger Om sjælen og to bøger Om bevægelse. Alt i alt omtaler han 520 forskellige dyrearter, som man kender i dag. Hans inddeling af dyrene var i form af den første »Scala Natura«, hvor forskellige typer er ordnet efter stigende grad af deres »sjælssammensathed. (Den sidste »Scala Natura« var Buffon's i det 18. århundrede). Aristoteles behandlede også sådanne emner som arvelighed, køn og vækst og udførte et udmærket arbejde inden for embryologien. Nogle af hans ideer var primitive, og han accepterede for villigt andre erklæringer, men hans personlige arbejde, hvoraf noget ventede på bekræftelse i mere end 2000 år, var fremragende. Han var endog ved at nærme sig en evolutionsteori i den moderne forstand.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.143 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her