Logo

Bouvier des flandres

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bouvier des flandres

 

Hyrdehunde: Bouvier des flandres er en fysisk stærk hund, som det kræver nogen erfaring at håndtere.

 

HØJDE: Hanner 62-68 cm. Tæver 59-65 cm.

VÆGT: 30-40 kg.

FARVER: Fauve eller grå, ofte brindlet eller med sorte hårspidser.

HJEMLAND: Frankrig/Belgien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Bouvier des Flandres.

 

MENTALITET: Selvsikker uden at være direkte udfordrende. Noget reserveret, men i almindelighed nysgerrig og venlig over for fremmede. Vagtsom, modig, arbejdsglad, energisk og udholdende. Holder meget af at omgås sin familie, men har også en tendens til at knytte sig specielt til et af medlemmerne. Kræver nogen erfaring af sin ejer.

 

BEHOV: En arbejdshund, som har behov for mange meningsfyldte opgaver, en del fysisk motion og et varieret socialt liv. Den er noget afhængig af at være i selskab med mennesker eller andre hunde.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Aktiv og arbejdsivrig, især som ung, og den er længe om at blive voksen og falde mere til ro. Den er territoriebevidst, knytter sig meget til sit område og strejfer ikke. Under arbejde holder den gerne tæt kontakt til sin fører, som har dens fulde loyalitet.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er rigelig med både dæk hår og underuld dog noget kortere på hoved og ører. Den kræver en del pasning med karte og kam, for eksempel en times grundig gennembørstning en gang om ugen og derudover gerne en daglig gennemfrisering af skægget og de kraftige øjenbryn.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HANDTERING: Opmærksom og lærevillig, positiv og glad for alle former for lydigheds- og brugshundetræning. Beløn rigeligt, vær venlig og altid konsekvent uden at gribe til hårde metoder. Apportering bør indlæres tidligt, da dette ikke ligger naturligt til racen.

 

OPRINDELSE: Oprindelig brugt som kvægdriver, som trækhund eller til at drive smørkærnen i både den franske og belgiske del af Flandern. Med landbrugets modernisering blev der ikke længere behov for den slags arbejde, og racen fandt derefter beskæftigelse som vagthund på gårde og større ejendomme samt som forsvars- og politihund. Skovfogeder har brugt den som hjælper i jagten på krybskytter. En slægtning, den noget mindre bouvier des ardennes, er stadig en godkendt race, men formentlig tæt på at forsvinde.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.275 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her