Logo

Boxer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Boxer

 

Vagt- og gårdhunde: Boxeren forbliver et legebarn højt op i alderen, og dens energi kan godt virke voldsom

 

HØJDE: Hanner 57-63 cm. Tæver 53-59 cm.

VÆGT: 25-30 kg.

FARVER: Gul eller tigret med sort maske, eventuelt med hvide aftegninger.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Deutscher Boxer.

 

MENTALITET: En nysgerrig, modig og meget energisk hund. Den er aktiv, alsidig og formår både at være selskabshund i en sporty familie og at dyrke forskellige former for hundesport på netop det plan, der passer den enkelte ejer. Den er vagtsom, men ikke gøende. Generelt omgængelig over for alle, meget glad for børn og for at lege.

 

BEHOV: Kræver rigelig fysisk udfoldelse og motion. Trives med masser af socialt samvær både med mennesker og andre hunde. Sætter pris på at få lov til at løse opgaver, som stimulerer den mentalt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Boxeren er særdeles glad for leg og bevægelse, som helst skal foregå i rask trav, så den kan nå at få alle oplevelser med. Når den er udvokset og nogenlunde velopdragen, er en cykeltur god motion. Holder i reglen tæt kontakt med sine mennesker.

 

PELS OG PLEJE: Den helt korte og glatte pels har ikke nogen underuld, der kan beskytte mod varme og kulde, så boxeren kan godt være lidt kuldskær, hvis den ikke er i bevægelse. Pelsen kræver ingen pleje, en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind fjerner de fleste løse hår.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Positiv og glad for al slags indlæring og træning. Nem at motivere gennem leg med for eksempel en bold. Hundens adræthed kan få den til at virke voldsom, så aktivitet bør veksle med dæmpende øvelser. Hanhundene kan være udfordrende over for hinanden.

 

OPRINDELSE: Den gamle bullenbeisser blev i Syd- og Mellemeuropa brugt til jagt på vildsvin og hjorte. Da skydevåbnenes træfsikkerhed ikke var god, skulle hunden holde vildtet fast, indtil jægeren kom tæt nok på. Den brede mund, den fremskudte underkæbe og de højtliggende næsebor sikrede, at hunden stadig kunne få luft. Nutidens boxer er opstået fra lokale typer, krydset med udenlandske racer. En overgang blev racen brugt som kamphund. I dag er den en elsket familiehund og en pålidelig brugshund.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.321 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her