Logo

Foxhound

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Foxhound

 

Jagthunde - drivende og støvere. I Nordamerika er en foxhound i dag lettere, hurtigere og mere højbenet end den engelske, som ses her

 

HØJDE: Hanner 56-63 cm. Tæver 53-61 cm.

VÆGT: 25-34 kg.

FARVER: Oftest trefarvet hvidtan-sort eller hvid med citrongule partier, men alle såkaldte houndfarver er tilladte.

HJEMLAND: Storbritannien og USA.

INTERNATIONALT RACENAVN: English Foxhound/American Foxhound.

 

MENTALITET: De to godkendte varianter af foxhound den engelske og den amerikanske har altid udelukkende været opdrættet til at jage mange sammen i et såkaldt pack. Selvom de generelt er venlige og omgængelige, vil de kun kunne tilpasse sig livet i en familie, hvis de bliver socialiseret til mennesker fra tidligste hvalpealder.

 

BEHOV: Det meget stærke jagtinstinkt stiller store krav med hensyn til motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Generelt er hunden mere afhængig af selskab med artsfæller end med mennesker.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig blev en stor flok hunde sluppet, når rævejagten gik ind. De skulle løbe ræven træt og holde den fast, til jægerne, som fulgte efter på tunge jagtheste, nåede frem og gjorde en ende på dens lidelser. Denne jagtform er nu forbudt på levende vildt i næsten alle lande og afløst af jagt efter en kunstig hare. Men hundene er de samme.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen kan variere fra pack til pack fra helt kort og glansfuld til lidt længere og mere ru. Den kræver ikke og har aldrig i avlen fået nogen opmærksomhed af betydning.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Hvis en otte til ti uger gammel hvalp flytter fra hundeflokken og optages i familien, kan den naturligvis opdrages som andre hunde. Opskriften er venlighed, konsekvens, vedholdenhed, variation og belønning. En voksen jagtubrugelig hund vil være svær at vænne til livet som udelukkende familiehund.

 

OPRINDELSE: Formodentlig krydsede man franske støvere og lokale britiske jagthundevarianter helt tilbage i lOO-tallet. Meget tidligt begyndte man at føre avlsbøger, og overklassen i England brugte formuer på deres kobler af jagthunde. Omkring år 1650 bragte velhavende nybyggere foxhounds med til Nordamerika, hvor racen efterhånden udviklede sig på en anden måde. Den blev lettere, hurtigere og mere højbenet end den engelske. I dag er engelsk og amerikansk foxhound anerkendt som to forskellige racer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.202 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her