Mynder. Trods størrelsen er den skotske hjortehund generelt
en rolig og behagelig familiehund
HØJDE: Hanner mindst 76 cm. Tæver mindst 71 cm.
VÆGT: 36-46 kg.
FARVER: Mørkt blågrå, grå eller brindlet, gul, sandfarvet,
rød eller fawn med sorte hårspidser.
HJEMLAND: Storbritannien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Deerhound.
MENTALITET: Dens fremtræden er mild og værdig. Den er venlig
og føjelig over for alle i familien og godmodig i forhold til fremmede og andre
større hunde. Det er en herlig selskabshund i en aktiv familie, men man må være
forberedt på, at så store hunde kan nå alt i huset uden undtagelse, og det kan
hurtigt udvikle sig til tyvagtighed.
BEHOV: Den behøver plads inde som ude og nær, menneskelig
kontakt. Motionsbehovet dækkes bedst med lange daglige spadsereture, om muligt
med lov til også at bevæge sig frit et sikkert sted.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Hjemme er den rolig og
krøller sig gerne sammen på et tæppe. Ude kan den blive grebet af ubetvingelig
jagtlyst, som lynhurtigt driver den ud på stor afstand, hvorfra det kan være
meget svært at kalde den tilbage. Ellers holder den generelt god kontakt.
PELS OG PLEJE: Den lidt pjuskede, 7-10 cm lange pels er ru,
tæt tilliggende og ikke særlig fyldig. Den holdes nemt med en grundig ugentlig
gennembørstning. Hvalpen vokser meget hurtigt, og både fodring og motion skal
administreres omhyggeligt, så knogler og led ikke overbelastes.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Socialisering og
indlæring skal begynde tidligt med meget store hunde kan det hurtigt blive for
sent. Træn ind kald i et indhegnet område. Læg desuden hovedvægten på kontakt.
Varier belønningerne ofte, og undgå for mange gentagelser.
OPRINDELSE: Det er antagelig den reneste efterkommer af de
gamle keltiske jagtmynder. De skotske klanhøvdinge opdrættede den til jagt på
ulve og storvildt i højlandet. Med klansystemets sammenbrud i 1746, skovenes
fældning og forbedrede skydevåben blev racen arbejdsløs og var tæt på at
forsvinde. Den blev reddet, da blandt andet dronning Victoria fattede interesse
for racen. Især blev den populær i de britisk dominerede områder i det sydlige
Afrika. I dag holdes den næsten udelukkende som selskabshund.