Jagthunde apporterende. Sussex spaniel har nogen jagtlyst,
men kan falde fint til i en familie med megen udendørsaktivitet
HØJDE: 38-41 cm for begge køn.
VÆGT: Ca. 23 kg.
FARVER: Varmt og gyldent leverbrun med gyldne hårspidser.
HJEMLAND: Storbritannien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Sussex Spaniel.
MENTALITET: Den er blid og hengiven med en helt igennem
positiv holdning til livet, velafbalanceret og har let ved at komme ud af det
med fremmede mennesker og andre hunde. Den har en del jagtinstinkt, men falder
fint til som selskabshund i en sporty familie, der er indstillet på at
tilfredsstille dens krav til aktivitet og nær kontakt.
BEHOV: Den er altid parat til fysisk motion og har et stort
behov for at få lov til at bruge sin næse. Den er meget knyttet til familien og
vil nødigt være uden selskab for længe ad gangen.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den noget tunge hund
holder et behersket tempo, men den er glad for at bevæge sig og meget
udholdende. På jagt adskiller den sig fra andre spaniels ved at give hals, når
den følger et spor. Jægeren kan på hundens stemmeleje høre, hvilket vildt den
er på sporet af. Den holder god kontakt og begiver sig sjældent ud på stor
afstand.
PELS OG PLEJE: Pelsen er tæt, rigelig og glat tilliggende
med passende underuld til at beskytte mod vejret. Strukturen gør hunden mindre
egnet til at arbejde i vand. Pelsplejen består i en grundig ugentlig
gennembørstning og frisering. Ører, øjenrande og læbefolderskal holdes rene.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er
selvstændig, aktiv og foretagsom, men også samarbejdsvillig og med en god
opfattelsesevne. Begynd tidligt og træn venligt og konsekvent i et for hunden
passende tempo. Skift mellem forskellige træningsmiljøer .og belønninger, for
eksempel apportering.
OPRINDELSE: Racen har fået navn efter grevskabet Sussex i
SydøstengIand, hvor den var velkendt allerede i slutningen af 1700-tallet. Der
er mange myter omkring dens udvikling, men ingen af dem har med sikkerhed
kunnet bekræftes før omkring 1866. Racen har i flere perioder befundet sig på
grænsen til at forsvinde, og så sent som i 1929 er der forekommet krydsninger
med field spaniel, engelsk springer spaniel og cocker spaniel.