Logo

Wetterhoun

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Wetterhoun

 

Jagthunde apporterende. I marskegnene i Nordholland holdes denne vagtsomme race som både gårdhund og jagthund

 

HØJDE: Hanner ca. 59 cm. Tæver ca. 55 cm.

VÆGT: 15-20 kg.

FARVER: Skimlet eller ensfarvet sort eller brun med eller uden hvide aftegninger.

HJEMLAND: Holland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Wetterhoun.

 

MENTALITET: En stilfærdig hund med en lidt egensindig karakter. Den er tilbageholdende over for fremmede og en glimrende vagthund.

I familien er den venlig og afbalanceret og villig til at beskytte alt, hvad den føler tilknytning til. Som familiehund kræver den nogen hundeerfaring, tidlig socialisering og en konsekvent opdragelse.

 

BEHOV: Den robuste naturhund opholder sig gerne i det fri, hvor den behøver god plads at røre sig på samt mentalt stimulerende beskæftigelse. Den knytter sig oftest mest til en bestemt person.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Det er en kraftfuld hund med en veludviklet jagtlyst og en fortræffelig lugtesans. Uden tidlig og vedholdende træning går den gerne sine egne veje, dog generelt med god kontakt til den person, som den har valgt som sin leder, og som den respekterer.

 

PELS OG PLEJE: Kroppen er dækket af tætte og stramme krøller. Pelsen er af ret grov struktur og virker "olieret". Den beskytter mod fugt og temperatursvingninger, så hunden er upåvirket af vejret. Hunden skal aldrig vaskes, men pelsen skal jævnligt børstes igennem for at fjerne døde hår.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Træning og socialisering skal begynde tidligt og kræver tid, tålmodighed og forståelse. Vær venlig og ubøjeligt konsekvent. Beløn kontakt og samarbejde. Den er glad for at apportere, men kan også lære både at opspore vildt og tage stand.

 

OPRINDELSE: Den stammer fra de vandrige områder i provinsen Friesland i Nordholland. Wetterhoun betyder vandhund. Muligvis er vandhunde sydfra for mindst 400 år siden blevet krydset med lokale jagthunde. Oprindelig blev racen brugt til at jage og dræbe oddere, som generede fiskeriet. Senere blev den omskolet til apportering fra vand og småvildt jagt på land samt til vagthund på gårdene, hvor den holder for eksempel rotter og ildere fra dørene. Det er en fåtallig race, som kun sjældent ses uden for hjemlandet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.164 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her