Logo

Whippet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Whippet

 

Mynder. Whippet egner sig fint som selskabshund i en aktiv familie. Den kræver en hel del motion

 

HØJDE: Hanner 47-51 cm. Tæver 44-47 cm.

VÆGT: 12,5-13,5 kg.

FARVER: Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Whippet.

 

MENTALITET: Et roligt, venligt og selskabeligt medlem i enhver aktiv familie. Den er hengiven, social og glad for familiens børn, imødekommende over for fremmede og kommer generelt godt ud af det med andre hunde. Den er livlig og aktiv og muligvis den af mynderne, der egner sig bedst som selskabshund. Den er meget lidt gøende.

 

BEHOV: Den skal have rigelig af motion med mulighed for at løbe frit samt masser af kontakt med familien. Den trives især med mange opgaver og udfordringer, som den finder mentalt stimulerende.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Jagtlysten og trangen til at løbe ligger lige under huden, og racen er både fysisk og mentalt langt mere energisk og robust, end den ser ud til at være. Det kræver vedholdende træning at kontrollere hunden uden line, selvom den ellers holder god kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Den korte pels er glat og fin i strukturen. Den bør dagligt tørres over med et opvredet vaskeskind for at fjerne støv og løse hår. Pelsen beskytter kun lidt mod vejret, så hunden vil ofte foretrække sin lune kurv frem for at gå ud i regn, kulde og vådt græs. Den har god gavn af et dækken.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Hvis opdragelsen begynder tidligt og gennemføres med venlig konsekvens, volder den sjældent problemer. Træn varieret og opfindsomt, så hundens interesse holdes fanget. Undgå for mange gentagelser og beløn hurtigt ved indkald og kontakt.

 

OPRINDELSE: De fattige mine- og fabriksarbejdere i Nordengland havde brug for en mynde til at jage vilde kaniner, men de havde ikke mulighed for at skaffe en jagtmynde, som var forbeholdt overklassen. De krydsede derfor små greyhounds med italiensk mynde og lokale stridhårede terriere samt bedlington terrier. Med det kom skarpheden over for rotter og mus, men også lejlighedsvis en ru pels, som dog senere er forsvundet, da man mente, at de glathårede var hurtigere. Whippet deltager ofte i hundevæddeløb.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.144 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her