Et karakteristisk træk ved koraten er dens pels. Den har en
meget diskret sølvagtig tipping.
Det bringer held og lykke at få et par koratkatte i
bryllupsgave i Thailand. Koraten har uden tvivl været kendt i adskillige
hundrede år. Det er en af de karakteristiske thaikatte - sammen med siameser og
burmeser - der beskrives på vers og illustreres i et manuskript fra det 16.
århundrede i det nationale bibliotek i Bangkok.
Et vers om koraten lyder:
Hårene er glatte med
rødder som skyer
og spidser som sølv.
Øjnene skinner som
dråber af dug
på lotusblomstens
blade.
Det kan ikke undre, at koraten vakte interesse hos de
amerikanske soldater, der gjorde tjeneste i Thailand, og den første blev
indført til USA i 1959 (de kom til England i 1972). Racen opnåede
championstatus i Amerika i 1966. Karat Cat Fanciers' Association blev dannet i
1965 med erklæringen:
"Koraten er
sølvblå fra fødsel til død. Den kan ikke eksistere med nogen anden farve. Hvis
en korat af nogen anden farve skulle dukke op, ophører den automatisk med at
være en karat."
Ikke desto mindre viste det sig, at den oprindelige
indførsel ikke var så ren, som man oprindelig mente, og to recessive gener kan
resultere i, at der ind imellem dukker lilla, blåmaskede og lillamaskede
killinger op.
Koraten er en mellemstor, smidig og muskuløs kat, og
hunkattene er finere i det end hankattene. Det mest karakteristiske træk er
store grønne øjne i et hjerteformet hoved og en sølvskinnede pels.
Koratens hjerteformede ansigt er typisk; ligeledes er de
lysende grønne øjne, der er fremtrædende og runde, når de er åbne, men virker
skæve, når de er lukkede.
KENDETEGN
Pels: kort
til mellemlængde; tyk, silkeagtig; ingen underpels
Øjne: store, runde, lysende, fremtrædende, grønne - farven
forandrer sig i kattens første år
Andre træk: temmelig snakkesalig
Soignering: let; regelmæssig børstning og frisering
Temperament: kærlig, meget legesyg
Den lilla farve er et resultat af et recessivt gen, som den
blå korat bærer (genet for chokolade).