Katte er ligesom alle andre dyr beskyttet mod mishandling og
vanrygt af dyrebeskyttelsesloven. Får man kendskab til, at noget sådant finder
sted, har man både ret og pligt til at melde dette til politiet.
Man kan eventuelt søge råd og bistand hos en af
dyrebeskyttelsesforeningerne.
På et punkt er katte i lovens øjne stillet ringere end andre
dyr. Det drejer sig om jagtlovens bestemmelse om, at i landzone må omstrejfende
katte skydes, hvis de er mere end 150 m fra det nærmeste hus. Lovens ord om, at
katten skal være omstrejfende, indebærer, at jægeren ikke må skyde katten, hvis
han ved, at den tilhører en beboer, men her kan det være vanskeligt at føre
bevis.
Bestemmelsen indebærer desværre også, at det er tilladt at
skyde en hunkat, som har killinger, og der skal vist ikke megen fantasi til at
forestille sig den skæbne et sådant kuld går i møde.
Se dyrebeskyttelsesforeninger.