Katten har en veludviklet lugtesans, der bl.a. tiltrækkes af
specielle urte- og plantedufte.
Selvom synet er det vigtigste for katte, når de jager, er
lugtesansen veludviklet hos dem og giver dem tilsyneladende uhyre megen glæde.
Den er det vigtigste middel til identifikation på både lang og kort afstand.
Det faktum, at det kan mislykkes for en kat at se den føde, som stilles direkte
foran den, hvorefter den stoler på sin næse for at lokalisere den nøjagtigt, er
formodentlig en reminiscens fra de første par dage i dens liv, hvor killingen stoler
på sin lugtesans til at finde moderens brystvorte før øjnene er åbne.
Se bare på en kat, der sidder ved et åbent vindue og snuser
mod de hundreder af tiltrækkende dufte i brisen, af hvilke nogle af de mest
interessante sandsynligvis er de selv samme lugte, som mennesker finder
ubehagelige! For at forstærke en speciel duft åbner katten munden efter mere
luft. En kat nyder også at udforske sporene af lugtene fra sin ejers rejser
eller fra et andet dyrs færden og snuser efter alle de spor, der er efterladt
på ens hænder eller tøj, som fortæller, hvor man har været, og hvem man har
truffet.
Lugt spiller en vital rolle ved markering af territorium og
ved køns-identifikation. Selvom en hunkat ikke udstøder højlydt parringskalden,
meddeler hendes lugt på en anselig afstand, at hun er brunstig.
Når en kat gnider sig op ad en person eller et møbel, kan
den også efterlade en lugt-afmærkning (selvom den ikke er så overvældende som
den, der afmærker hankattens territorium), især når den gnider hovedet mod
hånden med en meget typisk bevægelse, for der findes duft-kirtler på siden af
kattens hoved.
Tilsvarende er der ågså dufte som kattene absolut ikke kan
lide, fx planten colerus canina. Planten sælges til mennesker der ikke vil have
katte i deres have.