Hvid stork - Ciconia ciconia
Meget let kendelig på sin sort-hvide fjerdragt, de lange
røde ben og det røde næb. Meget sjælden ynglefugl og sjælden træk- og
sommergæst fra øst og syd. Meget kraftig tilbagegang siden midten af
1800-tallet, hvor der ynglede flere tusind par storke i landet. Nu kun meget få
ynglepar (3 par i 2000). Enkelte strejffugle ses hvert år forskellige steder i
landet. Anlægger reden på telefonpæle, hustage eller anden menneskelig
bebyggelse. Søger føde i moser og på marker og enge, hvor den fanger mus,
muldvarpe, frøer, regnorme og insekter. Overvintrer i øst-og Sydafrika.
Se billedoversigt