Sortklire - Tringa erythropus
Stor, langbenet og langnæbbet vadefugl. Yngledragten er
næsten helt sort, men i tiden lige før og efter yngletiden optræder den i en
spættet overgangsdragt, der gradvis går over i den grå vinterdragt. I Danmark
kan man møde den i alle dragter, og i den grå vinterdragt minder den om rødben,
men har dog længere næb, og mangler hvidt vingebånd. Almindelig trækgæst
nordfra. Ses oftest enkeltvis eller i mindre flokke, navnlig på strandenge, men
også på enge og ved søer og moser inde i landet. Med sine lange ben kan den
søge føde på lidt dybere vand end andre klirer. Overvintrer i Vesteuropa og
Afrika.
Se billedoversigt