Stor præstekrave - Charadrius hiaticula
Lille og plumpt bygget, kortbenet vadefugl med en let
kendelig fjerdragt med sort og hvid halskrave. Har orange fødder og orange næb
med sort spids. Ret almindelig ynglefugl og almindelig trækgæst nordfra.
Forekommer ved de fleste kyster, stedvis også inde i landet. Optræder navnlig
på strande, men også på sandede marker og ved søer og grusgrave i indlandet.
Under fødesøgningen løber den typisk i korte ryk, standser op, leder efter
bytte og løber derefter en kort strækning igen. Kan ved hjælp af intense
afledningsmanøvrer bortlede en fjendes opmærksomhed fra rede eller unger.
Overvintrer i Sydeuropa og Afrika.
Se billedoversigt