Vagt- og gårdhunde: Pyreneerhunden burde måske rettelig høre
til hyrdehundene som de andre store hvide kvægvogtere.
HØJDE: Hanner 70-80 cm. Tæver 65-75 cm.
VÆGT: 45-60 kg.
FARVER: Hvid med eller uden grå, gulgrå, ulvegrå eller
grævlingefarvede partier på ørerne og ved haleroden.
HJEMLAND: Frankrig.
INTERNATIONALT RACENAVN: Chien de Montagne des Pyrénées.
MENTALITET: Venlig og i reglen tålmodig med en nærmest
overlegen ro. Meget hengiven i familien og tolerant over for familiens børn. I
forhold til fremmede er den på vagt og ret forbeholden. Kan være lidt gøende,
hvis nogen nærmer sig dens område. Tidlig socialisering afbøder meget af den
naturlige reservation, som ligger til racen.
BEHOV: Især som ung har den et stort behov for at komme ud
og få nye indtryk. Med hensyn til egentlig motion indretter den sig efter
familien. Den opholder sig helst køligt gerne udendørs.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En meget stor hund med et
uafhængigt væsen, som det kan være vanskeligt at færdes med uden snor, ligesom
man ikke skal forvente, at den uden videre bliver på eget område uden indhegning.
Den sætter frihed højt og egner sig ikke til et liv i byen.
PELS OG PLEJE: Den store pels kræver mindre pleje, end man
måske skulle tro. Den bliver ikke mere snavset, fordi den er hvid, det ses bare
mere. På grund af sin størrelse slæber hunden en del snavs med ind, og den
fælder i perioder meget. Skal børstes grundigt en til to gange om ugen.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen har ikke
svært ved at lære, men foretrækker ofte selv at bestemme. Ubetinget lydig
bliver den næppe, men den vil have stor gavn af rolig, konsekvent opdragelse
med ros og belønning. Bør tidligt vænnes til fremmede mennesker og dyr.
OPRINDELSE: På nordsiden af Pyrenæerne, som adskiller
Frankrig fra Spanien, har racen i århundreder beskyttet fåreflokke mod rovdyr
og tobenede tyveknægte. Den skulle arbejde uafhængigt af hyrden og selvstændigt
tilpasse sig efter de let skræmte får, som ikke måtte blive unødigt urolige.
Racen er formentlig indvandret østfra og i slægt med de store, hvide
kvægvogtere fra Lilleasien, Øst- og Sydeuropa. Nutidens familiehund har bevaret
sin selvstændighed, men skarpheden er nu blevet dæmpet meget.