Maine coon kat

Den brune tabbyer det klassiske maine coon mønster. Den enkelte kat kan være tre eller fire år om at nå samme størrelse og højde som den her.

Maine coon katten er en god gårdkat, samtidig med at det er en af de racer, der har været længst etableret. Som den første del af navnet antyder, kommer den fra Maine, USA's nordøstligste stat. Her er der bjerge, skove, søer og ugæstfri vintre. Maine coon katten er derfor meget passende stærkt bygget med en pels, der passer til alt slags vejr og har ry for at være en klog og dygtig jæger.

Den anden del af navnet kommer af den lange hale og tætte pels, der minder om vaskebjørnens (raccoon), et hjemmehørende nordamerikansk pattedyr. Ligesom vaskebjørnen er katten fantastisk dygtig til at klatre. En teori går ud på, at de losagtige tufser på ørerne er et resultat af gener fra den nordamerikanske los, men det er usandsynligt. Det er mere sandsynligt, at der er en antydning af angora i racen. Lokale katte kan have parret sig med angoraer, der af sømænd er blevet bragt til østkysthavnene. Eller mindre sandsynligt, parret sig med de katte, der blev sendt fra Frankrig til Amerika af dronning Marie Antoinette for at undslippe revolutionen. (Dronningen gjorde det faktisk, men det er usandsynligt, at hendes katte har grundlagt en ny katterace).

Det kan ganske enkelt være tamkatte, der rejste fra England til Nordamerika med pilgrimmene i 1600-tallet, og racens lange pels udviklede sig så som beskyttelse mod de strenge Maine-vintre.

Et sort dække ligger henover en lysere bundfarve på denne smoke maine coon kat. Pelsen er generelt kortere ved hoved og skuldre og bliver længere ned ad siderne.

En blå maine coon kat med den perfekte hovedform og tufsede ører, der er typiske for racen. Tidligere mente man, at ørerne var arvet fra den nordamerikanske los.

Under maine coon kattens tykke pels befinder der sig en kraftig, muskuløs krop, der har den nødvendige styrke for en gårdkat.

Maine coon er ikke blot en af de længst etablerede racer. Den er også en af de største. Den kan veje over 9 kg, sammenlignet med det gennemsnitlige 2,5-5,5 kg. Den har i sin tid kappedes med mange mere fashionable racer, og har nu international tilslutning. Det er næst efter perserne den populæreste race i USA. Det har ikke altid været sådan.

Det var en af de første udstillingskatte - udstillet i New York i 1860 og på markeder i New England. Denne første popularitet forsvandt til fordel for de mere eksotiske persere og siamesere, der blev indført til USA i begyndelsen af 1900-tallet. Ikke før i 1950'erne begyndte maine coon katte igen at vinde yndest og blev accepteret på championniveau i 1976. Nu findes den overalt i verden, og de fineste amerikanske linjer vinder alle de højeste priser.

En tortietabby med hvidt har de for racen påkrævede store. ovale øjne, en mellemlang næse og nogle flotte knurhår.

Trods sin størrelse er maine coon en yndefuld kat. Den har fremtrædende kindben, en kantet snude og en fast hage. Næsen er en smule konkav i profil. Ørerne er store, spidsede og fjerntsiddende. Kroppen er lang og ender i en lang, busket hale, der spidser til for enden og bæres højt løftet. Ben og poter er kraftige.

På det seneste er der født killinger med krøllet pels af tilsyneladende racerene maine coon katte i England, hvilket tyder på, at en krøllet kat bevidst eller uforvarende har sneget sig ind i opdrættet.

Varianterne anerkendes ikke af klubber og foreninger, der fører tilsyn med maine coon racen. Der gøres alle mulige forsøg på at fjerne genet.

KENDETEGN

Pels: tyk, tæt; vandskyende

Øjne: runde med en lidt skæv åbning; alle farver (inklusive blå og odd-eyed hos hvide katte)

Andre træk: stor, god klatrer; små kuld (to eller tre killinger)

Soignering: pelsen filtrer sjældent, men regelmæssig børstning og frisering tilrådes

Temperament: intelligent, rolig, frihedselskende

MAINE COON FARVER OG MØNSTRE

— Fuldfarver: hvid, sort, blå, rød, creme

— Tabby og tortie: alle farver i de klassiske og makreltabby mønstre, inklusive silvervarianter

— Ses også i shaded, smoke, bicolour, tortie og hvid og van bicolour. Hos plettede katte må helst kun en tredjedel være hvidt

En afdæmpet rødsilver med hvidt har lysere farvetegning på bryst og poter.