Maine coon katten er en amerikansk race der ikke anerkendes
i Europa på grund af sin store lighed med den norske skovkat.
Der er naturligvis intet sandt i historien om, at denne race
er resultatet af parringer mellem vaskebjørne og de tidlige kolonisters
tamkatte; en sådan parring er biologisk umulig. Dens oprindelse skyldes
sandsynligvis ukontrollerede krydsninger mellem amerikanske huskatte og
angoraer eller andre langhårskatte, som blev hjemført fra østen af søfolk fra
New England. Den var velkendt i de østlige stater og sås ofte på udstillinger
ved århundredskiftet, men interessen for denne race aftog i cirka 50 år, indtil
oprettelsen af den centrale Maine Cat Club i 1953.
Klubben afholder udstillinger udelukkende for Maine coon-katte
hvert år i maj i Skowhegan. Coon-katte kan blive meget store og veje op til 15
kg, men de har ry for at være sky. Maine coon-katten er ikke anerkendt i
FIFE-området og vil næppe blive det på grund af sin lighed med den norske skovkat.
Standard
De skal være muskuløse men have angoraens udseende med det
lille til middelstore tilspidsede hoved, lange ben og lang krop, med dens store
ører og de store let skråtstillede øjne. Kindbenene skal være højt placeret og
hagen fast og i linje med overlæbe og næse, som kun skal have ringe eller intet
stop. Såvel et kort fladt ansigt som en for lang næse vil blive regnet som
fejl. Pelsen er ikke så lang som hos perserkattene og kraven er heller ikke så
fyldig. Den er kort foran på skuldrene og bliver længere ud mod halen. Pelsen
er lang på mave og på bagpartiet, hvor den danner et tykt par »knæbukser«.
Maine coon-katten kan have en hvilken som helst farve eller et hvilket som
helst mønster, og øjnene kan være grønne eller harmonere med pelsens farve.
Pelsen er lettere at vedligeholde end de andre langhårskattes pelse.
Se norsk skovkat