Kattens øjne er organer, der virker overordentlig præcist,
og de er bedre tilpassede til at se med om natten end de fleste andre
pattedyrs; men i modsætning til hvad man i almindelighed tror, kan de dog ikke
se i fuldkomment mørke. Deres frontale stilling og deres forholdsvis betydelige
størrelse viser, hvor vigtigt dette organ er for katten.
Den mest slående egenskab ved kattens øje er formen på
pupillen, der fremtræder som en næsten lodret sprække. Denne sprække fungerer
som en blænde. I solen formindskes den til blot en streg, mens den i mørke
udvider sig, så den bliver praktisk talt cirkelrund og optager næsten hele
iris' diameter. Nethinden modtager således den størst mulige lysmængde, der
øges endnu mere af tilstedeværelsen af et reflekterende lag, tapetum lucidum.
Med sine skiftende farver og metalliske reflekser er dette lag skyld i det
mærkelige fosforescerende lys, der udgår fra kattens øjne i halvmørke.
Regnbuehinden, iris, har en stærk farve, og denne udgør et
af de vigtigste elementer ved hver enkelt races standard. Man har, uden at
kunne forklare det, konstateret, at hvide katte med blå øjne som regel er døve,
mens katte med orangefarvede øjne hører normalt. Foruden de øvre og nedre
øjenlåg, der ligner vore, har katten et tredje øjenlåg, der kaldes blinkhinden;
den ligger vandret og er som regel skjult i den indre øjenkrog, når dyret er
helt rask. Dens rolle er at befri hornhinden for fremmedlegemer og beskytte den
mod beskadigelser samt fordele tårerne jævnt.
Kattens pupil fungerer som en blænde, den er næsten åben i
halvmørke og reduceres til en lodret streg i fuldt dagslys.
Medfødte misdannelser
Medfødt grøn stær er en unormal trykforøgelse i øjeæblet,
der skyldes en væskeansamling på grund af utilstrækkeligt udviklede
tårekanaler. Hyppigst hos overtypede persere. Indadskelen forekommer hyppigt
hos siameserne på grund af øjeæblernes stilling, men medfører ingen væsentlige
gener for katten.
Ankyloblepharon er en total eller partiel sammenvoksning af
randene på øvre og nedre øjenlåg. Ved entropion gnider øjenvipperne mod
hornhinden, når katten åbner øjnene; denne misdannelse rammer racer med meget
flad snude (perser). Ektropion, der er meget sjælden hos katten, er den
omvendte unormalitet (udkrængning af øjenlåget). Endelig må man for at få det
hele med nævne forsnævring af tårekanalerne, der forekommer hyppigt hos
persere, som ofte er voldsomt overtypede på grund af opdrætternes ønske om
bedre udstillingsplaceringer.
Øjenbeskadigelser
Disse, som hyppigt forekommer hos katte, rammer enten
øjenhulen (blødninger i øjenhulen kan medføre mere eller mindre alvorlige
infektioner), øjenlågene eller blinkhinden, der ofte rives, eller selve
øjeæblet (conjunctivitis, hvis kun bindehinden er irriteret, keratitis, hvis
det er hornhinden som er ramt). En conjunctivitis eller en overfladisk
keratitis behandles med øjenbadevand (borvand) og kloramphenicolsalve. I
tilfælde af dybtgående keratitis må man sikre sig, at der ikke er et
fremmedlegeme tilbage, som skal fjernes (for eksempel en torn), inden man
foretager selve behandlingen. Hvis hornhinden er perforeret, må dyrlægen"
sy den sammen. Som regel lukker han øjet ved at sy øjenlågene sammen for at
beskytte det mod lys og snavs. Hvis øjet er definitivt ødelagt, kan det
bortopereres.
Smitsomme
øjensygdomme
Virussygdomme som »katteinfluenza« giver ofte symptomer fra
øjnene i form af tåreflåd, synlig blinkhinde (der bliver rød og hævet og mere
eller mindre dækker hornhinden), og lysoverfølsomhed.
Øjenforandringer,
alder og følgesygdomme
Keratitis kan efterlade blivende ardanneiser på hornhinden i
form af hvidlige pletter.
Grå stær kan udvikles når katten bliver gammel. Den antager
da form som en kerne-sklerose i øjelinsen, der bliver uigennemsigtig i midten
eller over det hele.
Se operationer, sygepleje, synet.