Logo

Øjet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Øjet

 

Kattens øjne er organer, der virker overordentlig præcist, og de er bedre tilpassede til at se med om natten end de fleste andre pattedyrs; men i modsætning til hvad man i almindelighed tror, kan de dog ikke se i fuldkomment mørke. Deres frontale stilling og deres forholdsvis betydelige størrelse viser, hvor vigtigt dette organ er for katten.

 

Den mest slående egenskab ved kattens øje er formen på pupillen, der fremtræder som en næsten lodret sprække. Denne sprække fungerer som en blænde. I solen formindskes den til blot en streg, mens den i mørke udvider sig, så den bliver praktisk talt cirkelrund og optager næsten hele iris' diameter. Nethinden modtager således den størst mulige lysmængde, der øges endnu mere af tilstedeværelsen af et reflekterende lag, tapetum lucidum. Med sine skiftende farver og metalliske reflekser er dette lag skyld i det mærkelige fosforescerende lys, der udgår fra kattens øjne i halvmørke.

 

Regnbuehinden, iris, har en stærk farve, og denne udgør et af de vigtigste elementer ved hver enkelt races standard. Man har, uden at kunne forklare det, konstateret, at hvide katte med blå øjne som regel er døve, mens katte med orangefarvede øjne hører normalt. Foruden de øvre og nedre øjenlåg, der ligner vore, har katten et tredje øjenlåg, der kaldes blinkhinden; den ligger vandret og er som regel skjult i den indre øjenkrog, når dyret er helt rask. Dens rolle er at befri hornhinden for fremmedlegemer og beskytte den mod beskadigelser samt fordele tårerne jævnt.

 

Øjet  Øjet

Kattens pupil fungerer som en blænde, den er næsten åben i halvmørke og reduceres til en lodret streg i fuldt dagslys.

 

Medfødte misdannelser

Medfødt grøn stær er en unormal trykforøgelse i øjeæblet, der skyldes en væskeansamling på grund af utilstrækkeligt udviklede tårekanaler. Hyppigst hos overtypede persere. Indadskelen forekommer hyppigt hos siameserne på grund af øjeæblernes stilling, men medfører ingen væsentlige gener for katten.

 

Ankyloblepharon er en total eller partiel sammenvoksning af randene på øvre og nedre øjenlåg. Ved entropion gnider øjenvipperne mod hornhinden, når katten åbner øjnene; denne misdannelse rammer racer med meget flad snude (perser). Ektropion, der er meget sjælden hos katten, er den omvendte unormalitet (udkrængning af øjenlåget). Endelig må man for at få det hele med nævne forsnævring af tårekanalerne, der forekommer hyppigt hos persere, som ofte er voldsomt overtypede på grund af opdrætternes ønske om bedre udstillingsplaceringer.

 

Øjenbeskadigelser

Disse, som hyppigt forekommer hos katte, rammer enten øjenhulen (blødninger i øjenhulen kan medføre mere eller mindre alvorlige infektioner), øjenlågene eller blinkhinden, der ofte rives, eller selve øjeæblet (conjunctivitis, hvis kun bindehinden er irriteret, keratitis, hvis det er hornhinden som er ramt). En conjunctivitis eller en overfladisk keratitis behandles med øjenbadevand (borvand) og kloramphenicolsalve. I tilfælde af dybtgående keratitis må man sikre sig, at der ikke er et fremmedlegeme tilbage, som skal fjernes (for eksempel en torn), inden man foretager selve behandlingen. Hvis hornhinden er perforeret, må dyrlægen" sy den sammen. Som regel lukker han øjet ved at sy øjenlågene sammen for at beskytte det mod lys og snavs. Hvis øjet er definitivt ødelagt, kan det bortopereres.

 

Smitsomme øjensygdomme

Virussygdomme som »katteinfluenza« giver ofte symptomer fra øjnene i form af tåreflåd, synlig blinkhinde (der bliver rød og hævet og mere eller mindre dækker hornhinden), og lysoverfølsomhed.

 

Øjenforandringer, alder og følgesygdomme

Keratitis kan efterlade blivende ardanneiser på hornhinden i form af hvidlige pletter.

Grå stær kan udvikles når katten bliver gammel. Den antager da form som en kerne-sklerose i øjelinsen, der bliver uigennemsigtig i midten eller over det hele.

 

Se operationer, sygepleje, synet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.398 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her