Hyrdehund: Briard er en aktiv og selvstændig race, som har
brug for en del beskæftigelse.
HØJDE: Hanner 62-68 cm. Tæver 56-64 cm.
VÆGT: 33-35 kg.
FARVER: Ensfarvet i alle farver undtagen hvid, kastanje
eller mahogni. Sort og fawn er almindeligst.
HJEMLAND: Frankrig.
INTERNATIONALT RACENAVN: Berger de Brie.
MENTALITET: Venlig, men samtidig selvsikker. Vagtsom og
modig. Ikke specielt kontaktsøgende den vil selv bestemme hvornår, hvordan og
med hvem. Den er tæt knyttet til sit hjem og område og til sin familie. Den har
en god tilpasningsevne også over for børn men det er alligevel næppe racen for
den helt uerfarne hundeejer.
BEHOV: Den skal tidligt vænnes til at komme ud blandt andre
for at få et godt socialt liv. Det er en robust, kraftig hund, som kræver en
hel del motion, og som har behov for at løse opgaver.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Interesseret aktiv uden at
være omkringfarende. Som de fleste andre hyrdehunde er den arbejdsvillig og god
til at kommunikere, hvilket gør den egnet til mange former for opgaver og
træning. Den arbejder som oftest i relativ nærhed af sin fører.
PELS OG PLEJE: Pelsen er meget lang, tør og let bølget med
blød underuld og stride dækhår, som ligner gedehår. Den skal gennembørstes
grundigt en gang om ugen for at undgå den værste fældning. I dårligt vejr
holder pelsen en del på fugt og snavs, men den er ellers let at holde.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er i
reglen positiv over for indlæring og let at træne. Man når hurtigt gode
resultater med venlighed kombineret med rolig konsekvens og rigelige
belønninger. Træn helst i korte, tempofyldte sekvenser uden for mange
gentagelser.
OPRINDELSE: Racen er meget gammel, og oprindelsen er ukendt.
Den har sit navn efter provinsen Brie i det nordlige Frankrig, men den har
gennem tiden været kvæg hyrde og vagthund samt træk- og lasthund de fleste steder
i hjemlandet. Den benyttes stadig til sine oprindelige opgaver, men er i dag
også tjenestehund for politi og militær. Under 1. Verdenskrig gjorde den nytte
ved eftersøgning af sårede. Siden begyndelsen af 1900-tallet er den blevet
stadig mere populær som familie- og selskabshund.